23948sdkhjf

Tid til handling, hvis vi skal sikre fremtidens hænder

For få skoleelever starter på en erhvervsuddannelse, og nu udgør COVID-19-situationen en uundgåelig joker, når det kommer til fremtidens efterspørgsel på faglærte.

Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at knap 20 pct. af alle elever i 9. eller 10. klasse har planer om at fortsætte deres videre færd på en erhvervsuddannelse efter sommerferien 2020.

Det tal er 5 pct. lavere end det mål, der blev sat med EUD-reformen fra 2015.

Et klokkeklart signal og en ærgerlig udmelding, som jeg ikke mener, vi kan se gennem fingre med. Det kræver handling. Men vi er nødt til først og fremmest at kigge på, hvad der ligger bag en tendens som denne.

Hvorfor vælger de unge, som de gør? Og hvordan formår vi at tale erhvervsuddannelserne op uden at tale de gymnasiale uddannelser ned - både fra politisk side og i samfundet generelt?

Det er her, vi bør starte, når vi skal sikre fremtidens kloge hænder. Og det kan kun gå for langsomt.

Der er ikke én rigtig vej.

Vejen, der føles mest sikker
Der er i min optik en klar tendens til, at erhvervsuddannelserne anses som værende "ikke gode nok". Og når vi samtidig overdænger de unge med budskaber om, at det er vigtigt at vælge den rigtige uddannelse - ja, så er det måske ikke så underligt, at de vælger den vej, som føles mest sikker: nemlig den gymnasiale.

Det er vigtigt, at vi italesætter, at alle uddannelser er gode - ligesom alle vi mennesker er gode til noget. Der er brug for os alle.

Jeg mener også, at vi i endnu højere grad - og endnu tidligere - bør præsentere folkeskoleeleverne for de praktiske fag. På en måde, hvor vi kombinerer teori og praksis i undervisningen. Og vi bør lære eleverne om de mange fordele, der er ved at tage en erhvervsuddannelse.

Formår vi at vende holdningen til, hvad der er en rigtig uddannelse, så ser tallet måske ganske anderledes ud i 2025. Man kan jo håbe.

Det er aldrig for sent
Mindst lige så vigtigt er det dog, at vi ændrer retorik, når det handler om at vælge om senere i livet. Hvem ved, hvad man vil, når man kun er 16-17 år?

Jeg gjorde i hvert fald ikke.

Derfor er vi også nødt til at pege pilen hen mod de lidt ældre. Dem, der er fyldt 25 år og måske fortryder deres uddannelsesvalg. Eller bare har lyst til at prøve noget nyt.

De skal vide, at det aldrig er for sent at tage en erhvervsuddannelse. Det ér muligt at uddanne sig til vvs’er, tømrer, indkøbsassistent eller noget helt fjerde, selvom man først valgte en anden vej.

Dén viden bør bredes ud, så vi også kan tiltrække de lidt ældre, kloge hænder. Her handler det blandt andet om, at virksomhederne udbyder praktikaftaler, der tiltaler netop den målgruppe. Men det ærgrer mig, når jeg ser, at antallet af praktikaftaler er dalende.

Corona er en stor joker
Den nedadgående kurve for praktikaftaler hænger unægteligt sammen med Covid-19-situationen.

En joker uden lige, som er svær at forudse konsekvenserne af.

Da coronavirussen lagde sig som et tungt tæppe over Danmark for snart et par måneder siden, blev det starten på en helt ny virkelighed.

En virkelighed, som vi alle er nødt til at forholde os til. Men det er svært, når man ikke kender fremtidsudsigterne og konsekvenserne heraf.

Det er svært at spå om, hvor mange faglærte vi kommer til at skulle bruge i fremtiden. Og det er for tidligt at kigge på konsekvenserne.

Så hvad gør man lige her?

Jo, jeg vil mene, at det er nødvendigt at kigge på trepartsaftalen fra 2016 om kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser. Den bør justeres ud fra den pågældende situation.

Og så bør flere virksomheder, så vidt muligt, tage ansvar og bakke op om en eventuel revideret aftale. Jo hurtigere jo bedre. Kun på den måde kan vi sikre fremtidens kloge hænder.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125