Efteruddannelseskursus i etagebyggeri træ
Kom med på dette efteruddannelseskursus, hvor du vil få indsigt i samspillet mellem projektering og udførelse, så du kan sikre robuste, dokumenterede og bygbare løsninger i dine projekter.
Seks fageksperter underviser med afsæt i egne erfaringer fra nogle af Danmarks største træbyggerier: Ripple Residence, Travbyen, Woodhub, Højhuset TRÆ i Aarhus, Center for Sundhed, Bosch Domicil, Fælledby, DTU Bygning 313, UN17, MiniCO2 Etagehus TRÆ og Marmormolen.
Undervisere
• Jacob Ettrup Petersen, Kompetencechef, Artelia – valg af byggesystemer, konstruktive principper og erfaringer fra aktuelle etagebyggerier.
• Jan Christensen, Afdelingsleder, Artelia – akustiske anbefalinger og lydmålinger fra fleretagers træbyggeri.
• Anders Bach Vestergaard, Chief Specialist, Rambøll – brandtekniske løsninger, krav og afvigelser.
• Per Thomas Dahl, Direktør, CLT Denmark – designproces, produktionstilpasning og leverandørerfaringer.
• Signe Riisom Pedersen, Produktionschef, NCC – montage af træelementer i stor skala: tolerancer, logistik og samarbejdet mellem projektering og udførelse.
• Kasper Birkedal Kristensen, Fagteknisk Chef, Træinformation – opbygning af bygningsdele, fugtteknik, installationer og vådrum.
Dit udbytte af kurset
• Vælg de rigtige konstruktioner og byggesystemer og forstå, hvordan CLT, LVL, limtræ og træskelet kan kombineres.
• Forstå, hvad lydmålinger fra aktuelle projekter viser, og vælg de rigtige akustiske opbygninger.
• Håndter brandkrav og afvigelser med dokumenterede løsninger.
• Løs fugttekniske udfordringer i installationer og vådrum i trækonstruktioner.
• Undgå de typiske faldgruber i produktion og montage med konkrete erfaringer fra begge sider af bordet.
Tid og sted
Glostrup Park Hotel – 6. maj
Scandic Opus Horsens – 7. maj
Der er få ledige pladser tilbage.