Efter grønt lys til 453 renoveringsprojekter: Der er brug for flere initiativer og penge
Med den nye boligaftale, som blev offentliggjort tirsdag eftermiddag, har Landsbyggefonden fået grønt lys til at sætte 453 renoveringsprojekter i de almene boliger i gang med det samme.
Dansk Byggeri glæder sig over den brede politiske aftale, men der kommer til at mangle penge, hvis de grønne ambitioner i aftalen skal blive til virkelighed, skriver organisationen i en pressemeddelse.
De 453 renoveringsklare projekter til 18,4 mia. kr. skal gennemføres i år og næste år.
- Det vil ikke bare løfte standarden i de almene lejligheder og rækkehuse til gavn for beboerne. Det vil også kunne genskabe nogle af de tabte job i byggebranchen som følge af corona og samtidig gavne klimaet, da langt størstedelen af projekterne er udskiftning af vinduer og isolering af tage, ydervægge med videre, siger erhvervspolitisk direktør Torben Liborius, Dansk Byggeri.
Men de 18,4 mia. kr. til projekterne på Landsbyggefondens venteliste skygger for, at der frem til 2026 vil blive afsat et helt utilstrækkeligt beløb til de nødvendige løbende renoveringer og forbedringer af de almene boliger.
- Resultatet bliver, at man allerede i 2022 begynder at opbygge en ny venteliste med efterslæb. Og så kan vi starte forfra på diskussionen om, hvem der skal først i køen, og hvem der skal vente i årevis, siger Torben Liborius.
Der mangler penge til grønne renoveringer
Dansk Byggeri kvitterer for, at boligaftalen indeholder mange gode ord om fokus på grønne projekter, der gavner klimaet og gør boligerne bedre.
- Men desværre mangler der penge til at bakke denne indsats op. I Dansk Byggeri havde vi set frem til, at rammen blev øget, så der ville være de nødvendige penge. For pengene er der. I Landsbyggefonden ligger der nemlig to fonde, hvor renoveringerne betales af den ene, mens den anden kunne bruges til at finansiere klima- og energiprojekter. Det er den såkaldte Nybyggerifond, som BL- Danmarks almene boliger selv foreslår at opdele i en Klimafond og en Nybyggerifond, så pengene kan komme ud at arbejde, siger Torben Liborius.
Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg peger i sin rapport på, at det er nødvendigt at øge den økonomiske ramme for at få alle de rentable energirenoveringer, som er i den almene boligsektor, gennemført. Derfor håber Dansk Byggeri, at den kommende klimahandlingsplan vil kunne tilvejebringe de nødvendige midler, nu det ikke skete i boligaftalen. I den forbindelse er det positivt, at boligaftalen åbner for, at private fonde også kan supplere Landsbyggefondens støtte til energirenoveringer, men det er ikke nok til at dække behovet.
Flere praktikpladser
Boligaftalen skal også sikre praktikpladser til lærlinge. Det er helt naturligt og positivt. Men Dansk Byggeri mener, at aftalens mål om, at 14 procent af de beskæftigede skal være lærlinge i praktik, er meget ambitiøst og måske vanskeligt at nå.
- Ikke mindst fordi det også omfatter nybyggeri, hvor virksomhederne ikke har de samme muligheder for at oprette praktikpladser, som når de udfører renoveringsopgaver. Men det er godt, at der lægges op til, at man fortsætter den eksisterende og succesfulde model med partnerskabsaftaler om praktikpladser, siger Dansk Byggeris erhvervspolitiske direktør Torben Liborius.
Forsidefoto: Colourbox
