Lederen
Der kan være mange gode grunde til at sætte ting i rammer. Og der er ofte god grund til at rose dem, der tør tage magten på sig.
Men med magten følger også ansvar og forpligtelser. Det gælder ikke mindst for regeringen, som lige nu afkræves svar fra mange sider og interessenter.
Blandt disse hører de store anlægsentreprenører og den "blå blok" i Folketinget, som nu er gået sammen om at afkræve svar og tidsplan for de statslige anlægsprojekter.
"Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan".
Sådan lød budskabet fra Socialdemokratiet sidste år i et fem sider langt dokument, som partiet anvendte i valgkampen. Her var planen at bruge mindst 70 milliarder kroner på investeringer i infrastruktur og offentlige anlæg over de kommende 10 år.
Siden da har der været flere efterlysninger af planen end klare svar fra dens skabere.
Transportminister Benny Engelbrecht (S) gør heller ikke meget for at kaste lys over sagen i sit svar til Licitationen - Byggeriets Dagblad. Han vil "sætte gang i projekter på kort sigt" for at stimulere økonomien, lyder det med henvisning til coronakrisen.
Intentionen er god. Men resultatet risikerer at blive det modsatte. For når man insisterer på rammer i form af planer, anlægslofter og budgetlove, så er man også forpligtet til at give klare svar omkring disse.
Ellers vinder usikkerheden over investeringslysten. Og så har man som magthaver svigtet forpligtelsen til at vise vejen frem.