23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

LICITATIONEN MENER: Kommunerne gør det eneste rigtige

Annonce

Landets kommuner har gravet dybt i lommerne og afsat 3,8 mia. ekstra kroner til byggeri og renoveringer i 2020, som det fremgår andet sted i dagens avis. Det sker som følge af regeringens ophævelsen af anlægsloftet, og dermed viser kommunerne sig som ansvarlige og gør det eneste rigtige, samtidig med at de slår to fluer med et smæk.

Annonce

For dels vil en øget byggeaktivitet i kommunerne holde gang i beskæftigelsen, der i øjeblikket lider hårdt under stigende ledighedstal. Samtidig kæmper kommunerne flere steder med en bygningsmasse, som ikke harmonerer med tidens krav til byggeri og ikke mindst indeklima. Ligeledes er vedligeholdelsesefterslæbet på de kommunale veje kæmpe stort. Og det bliver ikke ligefrem billigere at renovere af at lade stå til.

Annonce

Men et øget anlægsloft i 2020 forslår som en skrædder i helvede, hvis ikke det forlænges til og med 2021. For Corona-krisen og dens følger stopper jo ikke, når vi når nytårsaften i år. Den vil kunne mærkes i flere år frem, og som den konjunkturfølsomme branche, byggeriet er, vil færre offentlige opgaver de kommende år resultere i stigende arbejdsløshed og konkurser.

Annonce

Derfor skal suspenderingen af anlægsloftet fortsætte i 2021. Ikke fordi byggeriet bare skal stå i første række og have hjælp, men fordi flere offentlige opgaver i den grad vil sætte gang i aktiviteten herhjemme. Og det har samfundet som helhed brug for de næste mange år. Derfor skal regeringen selvfølgelig være sit ansvar bevidst. Kommunerne gør i øjeblikket det rigtige. Det bør regeringen også gøre.

Annonce
Annonce
Lederen Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|