23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Rødvig, Viby Sjælland, Tirstrup og Sønderborg

REGION SJÆLLAND



RØDVIG

Besøgscenter

Stevns Kommunalbestyrelse har besluttet at sende forslag til lokalplan 200 for besøgscenter og parkering ved Boesdal Kalkbrud og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg i offentlig høring i otte uger.



Det nye plangrundlag vil gøre det muligt at etablere et besøgscenter med cafeområde på maksimalt 1.950 kvm samt udvide og reorganisere de eksisterende parkeringspladser og picnic- og udsigtsområdet.



Fonden Stevns Klint Besøgscenter er bygherre på besøgscentret, der tegnes af Praksis Arkitekter.



Besøgscentret placeres diskret på kanten af skrænten ned til selve kalkbrudet og placeres under terræn, så man kun kan se besøgscenteret nede fra selve kalkbrudet. Oppe over besøgscenteret placeres ankomstareal, udsigtsplatform, picnicområde og parkeringspladser.



VIBY SJÆLLAND

Boliger

Økonomiudvalget i Roskilde Kommune har vedtaget udbyde storparcel I.8 på Skousbo til salg i offentligt udbud. En efterfølgende udbygning af storparcellen forudsætter, at der udarbejdes en ny lokalplan for arealet, og det gav Roskilde Byråd grønt lys for på sit seneste møde.



Boligerne skyder op i den nye bydel i Viby, og de første beboere er flyttet ind. Boligselskabet Sjælland har påbegyndt første etape af sine i alt 115 almene boliger, og Almenr har lanceret to nye bofællesskaber i Skousbo på baggrund af en projektudviklingsaftale med kommunen.



Forvaltningen er løbende i dialog med investorer, udviklere og borgere, som ønsker at bygge og bo i området, og storparcel I.8 skal lægge jord til op til 30 tæt-lave boliger i form af række-, kæde- og gårdhuse og/eller dobbelthuse.



REGION MIDTJYLLAND



TIRSTRUP

Tilbygning

Syddjurs Byråd godkendte med budgetvedtagelsen for budget 2019 en anlægsbevilling i 2019 og 2020 til etablering af fire nye pladser til midlertidige døgnophold på Rehabiliteringsafdelingen i Tirstrup.



På seneste byrådsmøde blev byggeprogrammet for tilbygning af de fire nye pladser godkendt. Byggeprogrammet har administrationen udarbejdet i samarbejde med ArcHus Arkitektfirma.



Forventet byggestart er her i maj måned.



REGION SYDDANMARK



SØNDERBORG

Ombygning

Boligforeningen B 42, afd. 35 har bedt Sønderborg Byråd godkende skema A for ombygning af det gamle sygeplejerskekollegie ved Sønderborg Sygehus til familieboliger. Det er et projekt med en samlet anskaffelsessum på 37,75 mio. kr.



Sønderborg Byråd godkendte ansøgningen på sit seneste møde og bevilgede samtidig den kommunale grundkapital på godt 3 mio. kr.



Boligforeningen B42 planlægger at indrette op til 38 mindre almene familieboliger i den bestående bygning.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157