Der ligger 453 projekter omfattende 72.000 boliger i kø for 18,4 mia. kr., hvoraf 90 pct. kan igangsættes straks til gavn for lejere, den grønne omstilling og beskæftigelse, erklærede Kaare Dybvad ved fremlæggelsen den 1. maj.
Omkring to tredjedele af disse ventelisteprojekter indeholder grønne tiltag, der vedrører klimaskærmen, dvs. facader, tage og vinduer.
Grøn og trang ligestilles
Kriterierne ændres til mere grønt, så 85-90 pct. af projekterne efter 1. januar 2021 vil være grønne, dvs. nogle grønne projekter først kan få tilskud efter nytår, når de grønne kriterier inklusive energieffektivisering prioriteres lige så højt som trangskriteriet, der har forrang i dag.
- Hvis man skyder til efter 1. januar, så er der mulighed for mere ambitiøs klimaindsats. Det er en politisk diskussion, jeg glæder mig til at tage med partierne, sagde Kaare Dybvad.
CO₂-reduktion
Klimaeffekten angives til 50.000 ton CO2 årligt. Det svarer til knap 2 pct. af den mængde udledte drivhusgasser, som skal fjernes for at nå målsætningen i 2030 om 70 pct. reduktion i forhold til 1990.
Det sparede energiforbrug sættes til ca. 500 Giga Wattt-timer (halv milliard kWh) eller 40.000 boligers varmeforbrug.
3.300 job i år
Jobeffekten af de 453 projekter er 3300 fuldtidsbeskæftigede i år og 7800 næste år.
Tidspunktet for tilbagebetaling af Landsbyggefondens gæld flyttes ifølge Kaare Dybvad fra starten af 2030’erne til starten af 2040’erne.
Over 400 projekter ligger klar
Jobeffekten er 3300 fuldtidsbeskæftigede i år og 7800 næste år