23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Erhvervslivet skal have en afklaring

De erhvervsledere, som havde håbet på en snarlig afklaring omkring genåbningen af dansk erhvervsliv og det øvrige samfund, blev nok en gang slemt skuffet i denne uge.

Der kommer en løsning inden 10. maj bebudede statsminister Mette Frederiksen (S) i onsdags. Og det er jo ærlig talt ikke noget, som erhvervslivet kan bruge til noget som helst. For hvor regeringen viste beslutsomhed og handlekraft, da den lukkede det danske samfund ned 11. marts, har den siden virket handlingslammet og uden forståelse for de vilkår, som virksomhederne agerer under.

Jo, der er brugt milliarder på hjælpepakker og lønkompensationsordninger, som når det kommer til stykket har vist sig voldsomt bureaukratiske at få aktiveret. Samtidig har det været svært at forstå, at eksempelvis storcentre og ikke mindst restauranter har haft låsen smækket i, når store byggecentre og senest Ikea har åbnet dørene for tusindvis af kunder. Der har ganske enkelt manglet en konkret plan for genåbning af dansk erhvervsliv.

Danske erhvervsdrivende kan faktisk godt tænke selv og kunne sikkert godt finde kreative løsninger til at holde åbnet og samtidig overholde kravet om afstand. I stedet bliver de udskammet af erhvervsminister Simon Kollerup (S), som efterhånden ikke ved, hvilket ben han skal stå på i genåbningsdebatten.

Lukningen af store dele af dansk erhvervsliv koster millioner af kroner hver dag, og selv de største hjælpepakker vil ikke kunne afbøde de tab, som virksomhederne får i de kommende år.

Derfor skylder regeringen erhvervslivet et hurtigt svar og en genåbning. Jo før jo bedre.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11