23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Byggeriet på vej mod ny overophedning!?

Både kommunerne, regionerne og staten er klar til at igangsætte bygge- og anlægsprojekter for milliarder af krone for at holde hånden under virksomhederne og arbejdsstyrken.

Oven i de mange fremrykninger og planlagte investeringer i energirenoveringer og udvidelse af håndværkerfradraget, har politikerne besluttet at tage første spadestik til Femernforbindelsen på årets første dag i 2021. Det er en god beslutning. Mange af de øvrige projekter, som er en del af de fremrykkede investeringer, kræver detailprojektering og udbudsrunder, før de kan sættes i gang.

Fælles for de mange projekter er, at de skal finansieres af de fælles kasser, som skatteborgerne har fyldt op (Femernforbindelsen bliver dog brugerfinansieret om ni år). Hvis kasserne løbende skal fyldes op, så kræver det jo, at der er nogle borgere i arbejde. Derfor giver det god mening, at de fælles kasser nu står for at finansiere en lang række bygge- og anlægsprojekter.

Det eneste man kan frygte er, paradoksalt nok, om de mange projekter vil sende branchen direkte ind i en ny overophedning, som kun kan køles af ved at hente udenlandsk arbejdskraft.

Det er der ikke nogen galt i. Slet ikke, hvis man har travlt og vil have det hele færdigt på den halve tid. Det ville dog være optimalt, at den store offentlige bygherre styrer opgavemængden, så de danske virksomheder har mulighed for at komme mere i betragtning og løse hovedparten af opgaverne. Det giver også flere skattekroner i kassen

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093