Unge Hansen går på pension

Der er mennesker, som har mere overskud end de fleste. Dem, der som det mest naturlige stryger skjorten tidligt om morgenen, kører på arbejde inden myldretid og bruger aftenen på at forberede den næste dags møde.

Niels Jørgen Hansen er en af dem.

Den ambitiøse erhvervsmand har i over 30 år været adm. direktør hos Tekniq Arbejdsgiverne. En arbejdsgiver- og erhvervsorgansation for el-, vvs-, industri- og smedebranchen, som har skiftet navn ad flere omgange, som du kan læse om på næste side, men altid med Niels Jørgen ved roret. Men nu er det slut.

1. maj går Niels Jørgen nemlig på pension, og dermed slutter en epoke for "Unge Hansen". Et tilnavn, han fik, da han som 33-årig scorede direktørjobbet, og som fortsat høres på gangene i organisationens hus.

- Der skal nye kræfter til, og timingen kunne ikke være bedre, lyder det fra Niels Jørgen, da vi indleder vores samtale.

Det er tydeligt, at han er afklaret med beslutningen. Alligevel virker det overvældende at skulle sammenkoge 30 års ledelse og udfordringer ned til én enkelt samtale.

- Ja, der er da sket meget siden dengang i ’89, siger han.

Google har forud for interviewet afsløret for mig, at det nok ikke er så underligt, at Niels Jørgen blev organsationsmand og samfundsdebattør. Siden ungdomsårene har han været Venstremand, og i slutningen af 70’erne var den unge randrusianer formand i ungdomspartiet.

Det er måske et sted at starte.

Hvordan var den nu 65-årige erhvervsmand som ung?
- Jeg ved egentlig ikke, hvor min politiske interesse kommer fra. Det er ikke sådan, at jeg kommer fra et politisk aktivt hjem, men omvendt er der heller ikke blevet taget afstand fra politik, siger Niels Jørgen og tilføjer tankefuldt:

- I min familie delte vi grundlæggende de samme værdier, men det var ikke noget, vi sådan talte om.

Niels Jørgen voksede op på et landbrug mellem Taanum og Bjerregrav, og han blev student fra Randers Kommunale Gymnasium i 1973. Det var her, at interessen for at blande sig i samfundet for alvor blev vakt.

Stod ved en skillevej
Det var hippietid med både rødstrømper og en voksende højrefløj med det nye Fremskridtsparti i front, og de politiske budskaber blev præsenteret stående på ølkasser både i offentligheden og i skolens kantine.

- Der var mange politiske bevægelser dengang, og det blev jeg udfordret af. Vi havde mange ideologiske diskussioner, og jeg kan huske, at vi på uddannelsesinstitutionerne diskuterede, om man var liberal, højreorienteret eller socialist, siger Hans Jørgen og tilføjer: