23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Hjørring, Hirtshals, Viborg, Horsens, Aarhus, Kerteminde, Bogense, Langeskov, Rø, Rønne og Skævinge

REGION NORDJYLLAND



HJØRRING

Botilbud

Hjørring Byråd har sagt god for, at der etableres et botilbud til senhjerneskadede på Nordbovej 5, Hjørring.



Botilbuddet som Hjørring Kommune bygger i samarbejde med Domea Hjørring, skal have 12 boliger på hver cirka 53 kvm. Dertil kommer fællesarealer og servicearealer.



Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at der er behov for en ændring af lokalplanen, og det vil tage et års tid, inden der foreligger et endeligt vedtaget plangrundlag. Botilbuddet forventes først at stå klar til indflytning medio 2023.



HIRTSHALS

Lægehus

Hjørring Byråd havde det endelig projektforslag til et nyt lægehus i Hirtshals på dagsordenen forleden, hvor de 9,5 mio. kr. fra Sundheds- og Ældreministeriet. bidrager med, samt rådighedsbeløbet på 4 mio. kr. blev frigivet.



På samme møde blev det nye plangrundlag, der skal gøre det muligt at opføre lægehuset på Cirkuspladsen, vedtaget endeligt.



Arkitektfirmaet Hovaldt er totalrådgiver på projektet, og der igangsættes nu en udbudsproces, hvor der skal vælges fagentreprenører til projektet.



Det forventes, at første spadestik til byggeriet bliver taget i starten af august 2020, hvorefter lægehuset ventes klar til brug i sommeren 2021.



REGION MIDTJYLLAND



VIBORG

Ombygning af forsorgshjem

Viborg Byråd afsatte i forbindelse med budgetlægningen for 2020-2023 4 mio. kr. i 2020 og 4 mio. kr. i 2021 til finansiering af en merudgift på 8 mio. kr., der vedrører ombygningen af forsorgshjemmet Vibohøj. Der søges nu om frigivelse af de 8 mio. kr. med henblik på gennemførelse af ombygningen, og det sker med Social- og Sundhedsudvalgets anbefaling.



Ombygningen forventes igangsat 1. september i år.



HORSENS

Undervisningsbygninger

Horsens Byråd har godkendt forslag til Lokalplan 325, Offentlige formål, Horsens Statsskole, Horsens og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg.



Planforslagene fremlægges herefter i offfenltlig høring i otte uger.



Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af planer om at sammenlægge Horsens Statsskole og Horsens Gymnasium på Studentervænget i Horsens.



Sammenlægningen betyder, at der er behov for at opføre yderligere faciliteter på skolens grund, blandt andet en ny undervisningsfløj samt en række tilbygninger til den eksisterende sciencebygning og til idrætsha.len.



Bygherren har forud for planlægningen afholdt en totalentreprisekonkurrence i 2019 om det kommende byggeri, og det er vinderprojektet fra konkurrencen, der danner grundlag for disponeringen af området, det ønskede byggeri og de bestemmelser, lokalplanforslaget i øvrigt indeholder.



De eksisterende rektor- og pedelbygninger skal rives ned i forbindelse med sammenlægningen.



AARHUS

Skole

Aarhus Byråd vedtog i august 2019 “Aftale om et attraktivt skoletilbud i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven". Aftalen indebærer, at der skal etableres en ny skole i Gellerup til skoleåret 2025-2026.



Det foreslås, at skolen bygges i to afdelinger, hvor afdelingen for 0.-3. klasse med SFO placeres i den nordlige del af byparken, mens afdelingen for 4.-9. klasse og fritidscenteret placeres i den sydlige del af byparken.



Sagen var på byrådets dagsorden for nylig, hvor der blev anlægsbevilget 15,2 mio. kr. til projektering af den nye skole og fritidscenteret.



Der projekteres en tre-sporet skole med en forventet samlet anlægssum på 294 mio. kr.



REGION SYDDANMARK



KERTEMINDE

Pavilloner

Kerteminde Byråd har frigivet 5.490.000 kr. til opførelse af en pavillon ved Kulturhus Fjorden og 300.000 kr. til placering af 10. klassescenter ved Fjorden.



Pavillonen skal huse 24 børn i forbindelse med ombygning af Fjordvang kulturbørnehave og vuggestue.



Ombygningen skal ses i relation til Projekt strategisk arealanvendelse, hvor 10. klassecentret flyttes fra Munkebo Kulturcenter - Lindøalleen til Kulturhus Fjorden i Kerteminde og Frivilligcentret flyttes til nuværende børnehave.



BOGENSE

Boliger

Nordfyns Kommunalbestyrelse har vedetaget Lokalplan 2019-17 Bognæs og et tilhørende kommuneplantillæg endeligt.



Det nye plangrundlag baner vej for både tæt-lavt boligbyggeri og etageboliger.



LANGESKOV

Boliger

Kerteminde Byråd har vedtaget lokalplan 292 og for Langeskov Centret og et tilhørende kommuneplantillæg endeligt. Det nye plangrundlag gør det muligt at opføre ny bebyggelse på Langeskov Centrets tagflade, svarende til i alt 2.200 kvm boligareal med tilhørende terrasser, gangbroer og grønne områder. Der skal også etableres to elevatorer



REGION HOVEDSTADEN





Museum

Bornholms Kommunalbestyrelse har vedtaget lokalplan 107 for museumscenter ved Rø og et tilhørende kommuneplantillæg endeligt.



Det nye plangrundlag gør det muligt at opføre en tilbygning til Bornholms Kunstmuseum ved Helligdommen i Rø, som samtidig kan ombygges som planlagt.



Bornholms Kunstmuseum ved Helligdommen i Rø ønskes udvidet, så Bornholms kulturhistoriske museum kan flyttes hertil. Baggrunden er, at det kulturhistoriske museums nuværende bygninger i Rønne er utidssvarende. Bygherre på projektet er Bornholms Museumsfond.



Den udvidede bygning skal rumme både kunstmuseum og kulturhistorisk museum, og der indrettes desuden en museumsbutik og en café/restaurant.



Det eksisterende tårn samt den fritliggende toilet- og kioskbygning rives ifølge planen ned.



RØNNE

Undervisningslokaler

Bornholms Kommune købte ejendommen Dams Gård i Krystalgade 9-11 i Rønne 1. januar 2019 for blandt andet at få mulighed for på længere sigt at samle Kulturskolens undervisningstilbud på samme lokation.



Forleden besluttet kommunalbestyrelse at anlægsbevilge 155.000 kr. til etablering af fem midlertidige undervisningslokaler samt et depot.



Lokalerne skal bruges af Billedskolen, Dramaskolen og Skriveværkstedet.



SKÆVINGE

Boliger

Hillerød Byråd har godkendt lokalplanforslag 457 for et nyt boligområde ved Dyremosegård i Skævinge, som herefter er fremlagt i offfentlig høring frem til 26. maj.



Hillerød Kommune har haft ejendommen Dyremosegård i udbud, og i juni 2019 vedtog byrådet at acceptere et tilbud fra Huscompagniet om køb af en del af det udbudte område, og en lokalplanproces blev sat i gang.



Lokalplanen giver mulighed for en udstykning til blandet åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse og tilhørende veje, stier og grønne områder.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.137