Rådgivere, arkitekter og entreprenører, der ønsker at byde på større kommunale opgaver, er slået hjem i ludo.
Nu bliver det ikke bygherre men derimod den enkelte arkitekt, der kan få en syngende økonomisk lussing, hvis projektet alligevel bliver stemt ned i byrådet.
Det viser en aktuel sag fra Hillerød Kommune, hvor et udbud af en masterplan, og dispositionsforslag ved udvikling af byområdet Stadionkvarter Favrholm, har fået Danske Arkitektvirksomheder (Danske Ark) op i det røde felt.
De har med chefjurist Preben Dahl i spidsen kontaktet Hillerød Kommunes borgmester, fordi udbudsmaterialet, ifølge Danske Ark, indeholder urimelige krav.
Penge med på arbejde
Ifølge udbudsmaterialet har Hillerød Kommune endnu ikke givet grønt lys til udførelsen af projektet. Det er skrevet ind i kontraktudkastet til vinderen, at udbetalingen af det fulde honorar er betinget af, at der opnås godkendelse og bevilling fra kommunen.
Kommune afviser ansvar for risikofyldt kontrakt
Rådgivere risikerer at ende med store tab, hvis nyt Stadionkvarter i Hillerød ikke vedtages i byrådet. Kommune afviser ansvar for udbudsmaterialet