23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Konkurs-ramt nedriver fortsætter i nyt selskab

Indehaver af konkursramt nedbryderfirma har startet aktiviteter op i et tidligere ejendomsselskab

Der er ikke nogen, der går konkurs, hvis det på nogen måde kan undgås.



Sådan lyder det fra Flemming Madsen, der måtte se sit tidligere nedbrydningsvirksomhed gå konkurs i februar.



Der er tale om Højen Nedbrydning ApS, som kort forinden havde skiftet navn til Selskabet af 10. februar 2020 ApS.



Der blev indgivet egenbegæring. Siden har han startet drift af nedbrydningsaktiviteter op i et tidligere ejendomsselskab, som hele tiden har stået for udlejning af firmadomicilet på Baunholtvej i Vejle.



Der er tale om Højen Ejendomme ApS, som nu hedder Højen Nedbrydning ApS.



Det nye navn er ifølge CVR registreret per 3. marts i år.



- Vi tror på, at vi på den anden side af coronakrisen kan komme til at tjene penge igen, siger Flemming Madsen og fortsætter:



- Vi er om nogen ulykkelige over den situation, vi havnede i.



Han begrunder konkursen i februar med mangel på likviditet.



- Vi havde voldsomt mange penge ude at svømme, og det lykkes ikke at få dem hurtigt nok ind til, at vi kunne betale de ting, vi skulle. Vi kunne ikke betale kreditorer, fordi vi manglede penge fra debitorer. Så det var en dominoeffekt, forklarer han.



- Jeg er ufattelig ked af, at virksomheden kom i den situation, at vi måtte indgive egenbegæring. Jeg sov ikke i halvanden uge bagefter. Det er det værste, man kan komme ud i, lyder det fra direktøren, der fortsætter:



- Hvis vores samarbejdspartnere vil arbejde sammen med os igen, vil vi gøre alt for, at de tjener deres eventuelle tabte penge ind igen.



Har overtaget medarbejdere

Ved konkursbegæringen beskæftigede Selskabet af 10. februar 2020 ApS cirka 15 ansatte, som blev fritstillet, oplyser kurator Steen Jørgensen fra Trolle Advokatfirma.



De arb0ejder nu i det nye Højen Nedbrydning, fortæller Flemming Madsen, der tilføjer, at der pågår yderligere forhandlinger med kurator.



Netop kurator er lige nu ved at sælge effekter, som tilhører konkursboet. Det gælder eksempelvis maskiner, køretøjer etc.



Der er endnu ikke fuldstændigt overblik over gæld og aktiver, da man fortsat er ved at få lavet opgørelse over igangværende arbejder. Da konkursbegæringen blev indgivet, var selskabet i gang med en håndfuld entrepriser, lyder det.



Derudover kommer der fortsat anmeldelser ind, supplerer Steen Jørgensen.



- Foreløbigt er der anmeldt krav for fem mio. kr., siger han.



Hvad der ender med at kunne bliv udbetalt i dividende er endnu uvist.



- Der er ikke fuldstændigt afklaring på værdien af de igangværende arbejder på nuværende tidspunkt, forklarer han.

BREAKING
{{ article.headline }}
1.336