Boligpolitik er mere end tag over hovedet
Snart skal Folketingets partier forhandle et nyt boligforlig. Som optakt til forhandlingerne har boligminister Kaare Dybvad indgået et politisk forlig om privat udlejning, der begrænser kapitalfondes opkøb af den danske boligmasse, primært i vores større byer.
Denne aftale vil hæmme den mest eksplosive prisvækst i huslejerne i vores største byer. Den vil medvirke til, at København ikke prismæssigt udvikler sig ligesom vores nabohovedstæder, Stockholm og Oslo, hvor huslejerne er gået helt grassat. I mange storbyer bor der efterhånden kun meget vellønnede mennesker eller dem, der får huslejen "betalt".
Samtidigt fører forliget andelsboligen tilbage til tæt på det oprindelige formål, hvilket også er et godt initiativ, som vil sænke boligpriserne. Det selv om dem, der gjorde andelsboligerne spekulative, nu klynker!
I den fremadrettede boligpolitik må vi også se på, hvad det er for nogle liv folk lever, hvordan vi indretter os. Flere og flere vælger at bo alene. Det kalder på, at vi i byerne får mindre lejligheder. Måske på ca. 65 kvm til den, der vælger at bo alene. Kravet om et gennemsnit på 95 m2 for lejlighedsbyggeri i København må derfor fjernes.
Tilgængelighed
Et kommende boligforlig må kigge på tilgængeligheden. Danskerne bliver ældre - heldigvis fristes man til at sige. Så hvis vi alle sammen skal være længere tid i egen bolig, så skal vi også sørge for, at boligen bliver mere tilgængelig, når vi kommer op i alder.
Ensomhed er et stigende problem i det danske samfund. Det er blevet italesat af blandt andet Ældresagen og Røde Kors på det seneste. En aktiv boligpolitik og den måde, vi indretter os på, kan afhjælpe ensomhed. Her ligger der en samfundsgevinst og venter på os i forhold til ensomhedens omkostninger.
I Danmark har vi heldigvis de almene boliger. Ca. 600.000 af slagsen har vi bygget. En stor andel af danskerne bor alment. De almene boliger er en absolut hjørnesten og grundpille i den Danske velfærdsmodel. Det er de almene boliger, som mere end nogen andre er garanten for, at alle har tag over hovedet, og at der ikke er hul i taget.
At bygge flere almene boliger især i vores store byer er det bedste værn mod en uhæmmet prisudvikling. Almene boliger bygges jo netop på en måde, så der er en maksimumpris på den omkostning, de opføres til. Og fordi almene boliger ikke har et profitmotiv, så falder huslejen relativt set ret hurtigt. Det gør, at selv om en almen bolig måske indledningsvis virker lidt dyr for nogen, så bliver den faktisk billig ret hurtigt, netop pga. det manglende profitmotiv.
Hver år kommer over 30 udenlandske delegationer til Danmark for at se på den danske model for almene boliger. Den er i verdensklasse, og det er både positivt og nødvendigt, at der via lovgivningen er mulighed for at kræve, at en andel af nybyggeriet i byerne skal være alment.
I den almene sektor er to interessante fonde. Den ene er som nævnt Nybyggerifonden målrettet nybyggeri. Og den anden er Landsbyggefonden, som har til formål at renovere almene boliger.
Kø for 20 milliarder
I Landsbyggefonden er der for nuværende en kø af godkendte konkrete projekter for knap 20 milliarder kroner. Køen af konkrete renoveringsprojekter skyldes, at den politisk fastsatte renoveringsramme støttet af Landsbyggefonden de seneste år har været for lav. Landsbyggefondens ramme skal være på mindst fem milliarder kroner årligt, for at køen ikke vokser.
Det er over 70.000 almene boliger, der står på venteliste. Disse projekter er godkendte projekter. Både i den enkelte boligforening, i den pågældende kommune og af Landsbyggefonden. Men de venter på, at Landsbyggefonden kan få lov til at give et tilskud, men det kræver en højere ramme.
Et kommende boligforlig må dels hæve rammen for Landsbyggefondens årlige tilskud, så køen ikke bliver større, og så må vi have en ekstra ramme over en kort årrække til at få køen helt væk. De fleste økonomer regner med, at byggeaktiviteten vil være for nedadgående i de kommende år. Derfor vil der være fin plads til at renovere flere almene boliger samtidig med, at man bygger nye. Mange af disse renoveringer har et højt indhold af energisparende foranstaltninger.
Op til to-tredjedele af projekterne i køen omhandler en ny forbedret klimaskærm på de almene boliger - dette er også i den grønne omstillings navn. Så når vi snakker klimahandlingsplaner, grøn omstilling, CO2-reduktion og energieffektivisering, så er en stor del af Landsbyggefondens aktiviteter allerede gearet hen imod dette. Samtidig kan man jo passende målrette Landsbyggefondens fremtidige aktiviteter i endnu højere grad hen imod energirenovering, også selvom mange af de renoveringerne i sig selv indeholder et energieffektiviseringselement.
Under byens tage er der mange uudnyttede kvadratmeter, som kunne omdannes til lejligheder. Når det er smart og romantisk at bo under taget i Paris, hvorfor så ikke i København, Århus, Odense og Aalborg? Det må kunne gøres særdeles populært.
Tænke kreativt
Samtidigt står mange butikslokaler tomme. Internethandel gør sit indhug blandt de traditionelle butikker på hovedgaden. Omdan og udnyt lokalerne til boliger. Eller få de mange liberale erhverv (advokater, tandlæger, frisørsaloner), der i dag findes i lejligheder i de større byer til at flytte i de tomme butikslokaler. Gi’ måske et tilskud hertil.
Vi må tænke kreativt og vi må tage både traditionelle og utraditionelle instrumenter i brug for at skaffe nok betalelige boliger. Danmarks Statistik forudser, at vi i 2050 vil være 600.000 flere indbyggere i Danmark. Det betyder, at vi skal bygge Århus, Odense og Aalborg på 30 år. Hvis det skal lykkes på en forsvarlig måde, så skal det kommende boligforlig tage højde for alle disse udfordringer!
Artiklen er en del af temaet Debat.
