For andet år i træk har bundlinjen hos PLH Arkitekter i København taget et nøk op. Forventningen har ellers været at holde sidste års niveau i 2019.
- Vi forventer nogenlunde samme omsætning og bundlinje, formulerede adm. direktør Søren Mølbak over for Licitationen - Byggeriets Dagblad i forbindelse med offentliggørelsen af 2018-regnskabet.
I stedet er omsætningen øget med 9 pct., og resultatet før skat er forbedet med 32 pct. til 12,4 mio. kr.
- Det er en sum af mange ting, der gør, at vi har præsteret det. Primært er det vores ekspertise inden for kontorbyggeri- og indretning, som har haft god medvind. Vi laver mange mindre ombygninger og en del domiciler, siger Søren Mølbak.
Han fremhæver især tilfredshed med, at det er lykkes at slå et navn fast inden for det område.
PLH Arkitekter forsætter fremgang
Resultatet før skat er i 2019 steget til over 12 mio. kr., og arkitektvirksomheden har samtidigt høje forventninger til indeværende regnskabsår