23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Flere kandidater i spil til MT Højgaard-toppost

Bestyrelsen havde kig på mulige emner både herhjemme og i udlandet, inden den besluttede at udnævne den konstituerede direktør

Gennem de seneste par måneder har bestyrelsen i MT Højgaard Holding ledt med lys og lygte efter en ny topchef.

Men selv om kandidater fra både ind- og udland var på tale til posten, besluttede man til sidst at fastansætte den konstituerede direktør Morten Hansen, fortæller bestyrelsesformand Carsten Dilling.

- Der er jo gået nogle måneder, siden Morten Hansen blev konstitueret. Og den periode har jeg brugt meget flittigt, så han er benchmarked op mod alt det allerbedste i Danmark og det nærmeste udland. Vi har vurderet en række kandidater i forhold til Morten, siger Carsten Dilling til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Hvilke kvalifikationer hos Morten Hansen gjorde, at I syntes han var den bedste mand til jobbet?
- Han har en ekstremt bred anlægserfaring og har beskæftiget sig med det hele sit liv. Han har været på rådgivningssiden, i byggeri og anlæg og i projektudvikling. Så han dækker bredt alt det, som vores forretning står for.

Skal udrulle ny strategi
- Og så vinder Morten på sit købmandskab, personlighed, og at han har en tilgang til den kur, vi skal have MT Højgaard-koncernen igennem. Foruden hans ledelsesmæssige stil og forståelse af, hvordan man sætter en strategiplan sammen og det gå-på-mod, man skal have, når man skal eksekvere det. Jeg kan også se det på den måde, han fungerer ledelsesmæssigt - både i det nære team og ude i organisationen - at det er virkelig noget, som fungerer. Jeg er meget glad for, at vi har fundet den nære løsning, siger Carsten Dilling.

Hvilken opgave skal Morten Hansen løse som ny koncernchef?
- Det er en fortsættelse af indsatsen, som vi har igangsat, og så er det frem for alt udrulning af den strategiplan, som vi er ved at have færdig. Vi satte i gang i processen i løbet af efteråret, og der har været flere etaper i det. Men vi har prøvet at gøre nogle ting fundamentalt anderledes, og det bliver rullet ud over den næste måneds tid.

Hvad er det, I ruller ud?
- Paradigmeskiftet er første fase, hvor vi tager meget hårdt fat og er specielt fokuserede på overhead-omkostningerne. Den næste fase er mere at finde ud af, hvordan hele managementsystemet skal være og at styre den portefølje af selskaber, vi har. Og så skal vi frem for alt have en meget god plan for, hvordan kerneforretningen i MT Højgaard kommer op i et nyt gear. Og det er vi allerede godt på vej med. Det er en meget væsentlig del af planen.

Morten Hansen udtræder i forbindelse med sin udnævnelse af bestyrelserne i MT Højgaard-koncernen. Han får følgeskab i direktionen af finansdirektør Martin Solberg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.193|instance-web01