REGION HOVEDSTADEN
EGEDAL
Grønt strøg
Egedal Byråd har frigivet 100.000 kr. til byggemodning af området Grøn fletning.
I byudviklingsområdet Egedal By skal der være et grønt strøg gennem hele området, som får navnet Grøn fletning. Arealerne ejes kun delvist af kommunen, og midlerne skal bruges til at afholde landmålerudgifter ved udmatrikulering.
I 2024 anlægges den del af den grønne fletning, hvor kommunen ejer arealet. Der etableres stier, bro, trædesten og bænke mm. Anlæggelsen af den resterende del ved Stationsområdet er planlagt til indgå i en ny investeringsplansperiode efter 2028.
REGION SJÆLLAND
VORDINGBORG
Forbedring af udearealer
Vordingborg Kommunalbestyrelse har frigivet årets pulje på 1 mio. kr. til forbedring af skolernes legepladser og udearealer.
Alle skoler har haft mulighed for at melde ind med ønsker mod et krav om selvfinansiering, så flest mulige skolers projekter kunne imødekommes. Der er indmeldt ønsker for i alt 1,9 mio. kr. til brug i 2020, hvor skolernes egenfinansiering udgør 0,9 mio. kr.
Der gives blandt andet penge til Gåsetårnskolen, hvor der etableres et nyt legetårn ved klubben på Iselinge afdelingen, og til Kalvehave Skole & Børnehus, hvor der etableres et fodboldbur. Der gives også støtte til fortsættelse af igangværende projekt, herunder til Møn Skole, hvor det handler om udskolingens udearealer.
REGION SYDDANMARK
MORUD
Varmeforsyning
Fjernvarme Fyn A/S har udarbejdet et projektforslag for fjernvarmeforsyning af et nyt boligområde med et samlet areal på 107.000 kvm ved Åbakkevej, Morud, og forslaget blev godkendt af Nordfyns Kommunalbestyrelse forleden.
Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af distributionsledninger er overslagsmæssigt opgjort til i alt cirka 2,6 mio. kr. eksklusive moms.
Nye anlægsopgaver på vej
Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Egedal, Vordingborg og Morud