Når man forlader skolebænken efter endt uddannelse, er det dumt aldrig at vende tilbage igen.
I dag er der nemlig alt for få svende, der deltager i efteruddannelseskurser, og det er både et individuelt og samfundsmæssigt problem.
Det mener både 3F og Dansk Byggeri.
De nyeste tal på området kommer fra 3F, og de viser, at der i 2017 var 44.000 bygge- og anlægsarbejdere, der tog et efteruddannelseskursus. Her skal det tages in mente, at tallet både omfatter ledige og ansatte, at certificeringskurser også tæller med, og at det ikke dækker over unikke cpr-numre.
- Der er ikke en tradition for efteruddannelse i bygge- og anlægsbranchen. Branchen er i produktionsmode og har en tendens til at glemme at sætte det lange lys på. Det er en udfordring i en tid, hvor der hele tiden kommer nye teknologier, materialer og bæredygtighedskrav, siger Jens Kirkegaard, der er uddannelseskonsulent i fagforeningen 3F.
Mulig vinterfyring
Hos Byggeriets Uddannelser ser man det også som afgørende, at flere bygge- og anlægsarbejdere efteruddanner sig.
- I byggeriet kommer der hele tiden mange nye produkter, og hvis man ikke lærer at håndtere de produkter ordentligt, kan man faktisk ende med at ødelægge bygningerne. Det kan man komme til livs med efteruddannelse. Samtidig skal vi være konkurrencedygtige på for eksempel klimakrav, siger Pia Skjøtt-Larsen, der er projektleder ved Byggeriets Uddannelser.
Skolebænken tiltrækker ikke byggeriets ansatte
Det er nødvendigt, at flere bygge- og anlægsarbejdere tager en efteruddannelse, mener initiativtagere bag nyt projekt. Men det kræver, at kulturen blandt mestre og svende ændres radikalt