Byggeriet af første etape af den nye erhvevs-park Porsborgparken i Støvring er nu nået så langt, at bygherren i skikkelse af ejendoms- og udviklingsselskabet Søren Enggaard A/S tirsdag eftermiddag kunne markere et officielt rejsegilde.
Den første etape består af i alt fem lejemål på hver 860 kvm.
- De er fordelt med 610 kvm lagerplads og 250 kvm kontor- og administrationslokaler. Allerede på nuværende tidspunkt er der indgået den første aftale med en lejer, der rykker ind 1. juli, når byggeriet som planlagt står klar, forklarer projektleder hos Søren Enggaard A/S Karsten Vestergaard.