23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ejendomskonge spinder guld på Vestegnens uslebne diamanter

Trods fald i både omsætning og overskud er Stensdal Group bundsolid, og grundlæggeren er tilfreds. Nu har Søren Stensdal sat gang i et glidende generationsskifte

Både omsætning og overskud styrtdykkede hos Stensdal Group A/S i det forgangne regnskabsår.



Men det skyldes ifølge stifter og adm. direktør Søren Stensdal "teknikaliteter", og direktøren er overordnet tilfreds med årets resultat før skat på knap 33 mio. kr. i det skæve regnskabsår 2018/19. En nedgang på 63 mio. kr. fra sidste års overskud før skat på knap 96 mio. kr.



Omsætningen faldt i løbet af regnskabsåret til 136 mio. kr. fra 163 mio. kr. i 2017/18.



- Det er en teknikalitet sådan at forstå, at vi har solgt nogle aktiviteter fra. Og så er der noget, der er gået fra at være konsolideret ind til ikke at være det, fortæller Søren Stensdal til Licitationen - Byggeriets Dagblad. Han fortsætter:



- I en koncern som vores er der plusser og minusser, men helheden er vi godt tilfredse med, og det er i høj grad de ejendomsrelaterede aktiviteter, der trækker op. Det passer godt med, hvordan vi gerne vil positionere os selv, siger Søren Stensdal.



Han peger på, at regnskabet i 2017/18 var positivt præget af værdireguleringer.



- Rigtig meget af vores indtjening kommer fra værdireguleringer. Og året før var de positive med 66 mio. kr., mens de i år var negative med 11 mio. Det er forskellen. Der er fluktuationer i den måde, vi opgør vores værdier på, og så om man har tomgang eller ikke har tomgang, siger han.



Velpolstret selskab

Trods nedgangen er Stensdal Group i dag et velpolstret selskab med en egenkapital på 334 mio. kr. ved udgangen af sidste regnskabsår.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157