Energimærker kan spare klimaet for enorme mængder CO₂

Husejerne kan spare klimaet for lige knap en mio. ton CO2 hvert år, hvis husenes energimærker bliver forbedret med bare et enkelt trin.

Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri, der opfordrer både den finansielle sektor og politikerne til i højere grad at favorisere husejere økonomisk, hvis de energirenoverer deres bolig.

I analysen har Dansk Byggeri set på landets enfamiliehuse, og der er ingen tvivl: Energirenovering som isolering af lofter, gulve og mure, nye tætte vinduer og døre med videre er et stort plus for både pengepungen og klimaet.

Beregningen, der er lavet i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, viser, at hvis alle enfamiliehuse får rykket deres energimærke ét skridt op, fra for eksempel energimærke D til C, vil man reducere udledningen af CO2 med 940.000 ton om året. Det svarer til 3,3 procent af den reduktion af klimagasser, som Danmark mangler for at nå sit mål i 2030.

- Den enkelte husejer kan altså gøre en mærkbar forskel for miljøet ved at energirenovere, og det er samtidig en god forretning, siger direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Lån og fradrag
En analyse fra Copenhagen Economics viser, at en bedre energiklasse gør et hus på 100 kvm 50.000 kr. mere værd. Oven i kommer det, man sparer i varmeudgift.

- En bygnings energimærke og dens belastning af klimaet bør have en større og tydelig indvirkning på lånemulighederne, når realkreditinstitutter, banker og andre vurderer ejendommenes værdi og beregner, hvor stort et lån man kan få i den. Muligheden for adgang til mere fordelagtig belåning kunne gøres mere afhængig af, om energimærket er blevet bedre, tilføjer Michael H. Nielsen.

Husk indeklimaet
Men når det handler om energieffektivisering kan man ikke bruge ’one-size-fits-all.

Det mener Mette Qvist, der er direktør i Green Building Council Danmark.

- Man skal se på, hvordan energiforsyningen ser ud det konkrete sted. En central varmeforsyning er meget effektivt og noget, vi er gode til i Danmark. Og der bør være krav til det, vi bygger ind ved en renovering, siger hun.

Mette Qvist tilføjer, at det bestemt giver mening at gøre noget ved den bygningsmasse, vi har i forvejen, men man skal tage det hele med, ikke mindst et godt indeklima og ikke stirre sig blind på energieffektivitet alene.

Ikke tilbage til 1980’erne
- Vi skal spørge os selv, hvor mange der skal opholde sig i rummet, hvordan vi får skabt det bedste indeklima og hvordan miljøaftrykket er i de materialer, vi bruger. Det kræver at vi hele tiden er helhedsorienterede og har en raffineret tilgang. Vi skulle jo nødigt tilbage til 1980’erne, hvor vinduerne var for små og der var for lidt dagslys i bygningerne.

- Vi skal se på den enkelte bygning og dens forfatning. Der ligger jo meget indlejret energi i materialerne i forvejen, og den energi, der er lettest at omstille, er driftsenergien.

Ændre håndværkerfradrag
Dansk Byggeris analyse viser, at hvis et enkelt gennemsnitshus med energimærke G bliver forbedret til F, vil man reducere udledningen af CO2 med mellem et og fem ton hvert år, afhængig af opvarmning.

- Et andet incitament til boligejerne kan være, at politikerne ændrer håndværkerfradraget, så den enkelte kan lægge fradrag fra flere år sammen og bruge dem på én gang til en større investering. Lige som energimærkerne bør moderniseres i takt med, at der bliver udviklet nye energivenlige løsninger, siger Michael H. Nielsen i en pressemeddelelse fra Dansk Byggeri

Bindende mål for renovering
Tre ud af fire enfamiliehuse er fra før 1980, hvor man for alvor begyndte at formulere energikrav. Og det er først og fremmest de ældre huse, der har dårlige energimærker.

- Kortlægningen viser, at det nytter at stille krav i lovgivning. Derfor opfordrer vi politikerne til at indføre en national handlingsplan for energieffektivisering af bygningerne med bindende mål og delmål for de kommende tiår. Det kunne for eksempel være krav om at reducere det samlede energiforbrug i bygninger med en procent om året.

- Det uafhængige Klimaråd kunne så med mellemrum vurdere, om målene bliver indfriet, siger direktør Michael H. Nielsen.