23948sdkhjf

Udspil om erhvervsuddannelser: Unge skal igennem både bogligt og praktisk forløb

Elever skal gennem et grundforløb, inden de vælger, om de vil i gymnasiet eller ind på en erhvervsskole. Bag forslaget står KL. Minister roser for at tænke nyt

Alt for mange unge vælger per automatik at gå i gymnasiet. Også selv om en erhvervsuddannelse ville være til større glæde for både dem selv og samfundet.

Derfor foreslår Kommunernes Landsforening (KL) et fælles grundforløb på seks måneder, hvor alle elever skal snuse til både de gymnasiale fag og erhvervsskolefagene.

Først derefter skal de unge beslutte sig for, om de vil have en studenterhue eller et svendebrev.

Formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen (S) siger, at det er nødvendigt med nytænkning.

Seks anbefalinger
- Intentionerne med at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse har været gode. Men det viser sig, at indsatsen ikke bringer os i mål. Vi er nødt til at tænke vores ungdomsuddannelsessystem forfra, hvis vi skal lykkes med at give flere unge muligheden for at få et kvalificeret uddannelsesvalg, siger han til Ritzau.

Udspillet "Ungdomsuddannelse - nye veje til sammenhængende struktur", som skulle præsenteres tirsdag, indeholder i alt seks anbefalinger.

Foruden et fælles grundforløb skal det være nemmere at skifte spor undervejs. Bliver det for meget med skriftlige afleveringer eller oldtidskundskab, så skal det være muligt at sadle om.

Og omvendt hvis det viser sig, at drømmen om at blive elektriker eller frisør blegner i mødet med kravene på erhvervsskolen.

I Danske Erhvervsskoler er formand Ole Heinager positiv, for der er behov for at få ungdomsuddannelsessystemet brudt op.

- Om det lige skal være seks måneder, må vi tale om. Men én indgang, og et sammenspil mellem det boglige og det praktiske, det er den rigtige vej, siger han til Ritzau.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er også positiv. Hun siger til Politiken, at forslaget er "befriende".

- Dermed ikke sagt, at jeg er enig i alle hjørner af udspillet. Men det er befriende rigtigt at turde sætte sig op i helikopteren og kigge ud over vores uddannelser, siger ministeren.

Skeptiske elever
Skeptiske er derimod eleverne. Både i gymnasiet og på erhvervsskolerne.

- Vi tror, at vi med sådan et forløb mister noget af fagligheden i stedet for at dykke ned i stoffet, siger formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Martin Mejlgaard.

Hos Erhvervsskolernes Elevorganisation mener formand Anton Bay Hansen slet ikke, at der er behov for flere elever, før der er kommet flere penge til erhvervsskolerne.

- Det er fint nok, at man gerne vil putte en masse elever ind i erhvervsskolerne. Men det hjælper ikke noget, hvis der ikke er plads til dem og ikke er udstyr til at uddanne dem, siger han.

Fra begge elevgrupper lyder det, at der i stedet er brug for mere vejledning og brobygning i folkeskolen for at klæde de unge bedre på til at vælge.

- Hvis man gerne vil køre det med at prøve de forskellige uddannelser, så er et rigtigt godt sted at starte at køre erhvervspraktik i syvende, ottende og niende klasse, siger Anton Bay Hansen, Erhvervsskolernes Elevorganisation.

Det er ikke første gang, det foreslås at lave en fælles indgang for alle ungdomsuddannelse. Så sent som i december 2018 kom et lignende forslag fra Danske Regioner.
/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094