Boligrenoveringer i hovedstaden har lange udsigter

Renovering af den ofte nedslidte københavnske boligmasse har svært ved at komme ud af starthullerne.

Som Licitationen - Byggeriets Dagblad skrev i går, er antallet af lejligheder uden toilet, bad og fjernvarme højt. 3.000 boliger, primært i brokvarterene, er for eksempel uden toilet. Og cirka 22.000 boliger mangler fortsat bad.

- Men det skyldes ikke altid kun manglende vilje eller bevillinger fra politisk hold, siger gruppeformand Lars Weiss (S), der er medlem af Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune.

- Vi oplever også, at beboerne ikke nødvendigvis er interesserede i forbedringer, fordi det betyder huslejestigninger, siger han, men glæder sig over, at behovet for bad og toilet nu vægter højere end for eksempel en facaderenovering, når der skal uddeles kommunale støttekroner.

I 2020 vil der blive igangsat omkring 60 af denne type renoveringer.

- Derudover kan man rent regnskabsteknisk ikke sige, at det direkte går ud over byfornyelse, hvis for eksempel en daginstitution skal renoveres. Men i forhold til sanereringer af de mest trængende ejendomme, afhænger det meget af ejerforholdet; finansieringen kommer mange steder fra. Både fra stat, kommune, andelsboligerne eller de private boligejere. Og skal de almene boliger renoveres, er Landsbyggefonden ofte med, siger Lars Weiss.

Større problemer end boliger
Og netop spørgsmålet om, hvor mange der søger om hjælp, er et ømt punkt, mener Jacob Næsager (K), medlem af Økonomiudvalget og Teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune.

Han påpeger, at især en del kollegier kommer ind under hatten af boliger med installationsmangler, men at der mangler ansøgere til puljen til den type renoveringer.

Jacob Næsager mener grundlæggende, at det må være op til de private ejere eller andelsboligforeningerne selv at søge og betale hovedparten selv.

- Et langt større problem er faktisk de 164 mio. anlægskroner, der lige burde komme ud at rulle til forbedringer af Københavns veje, fortove og cykelstier, der forfalder. Det røde budgetflertal prioriterede skoler og institutioner, men anlægsrenoveringerne haster. Det er vores fælles arv, siger Jacob Næsager til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

En øjenåbner
Hos den socialdemokratiske fløj i Københavns Borgerrepræsentation fastholder Marcus Vesterager, også medlem af Teknik- og Miljøudvalget, imidlertid, at der i høj grad er plads til forbedring i de boliger, der er ældst og som burde stå først i køen til basale forbedringer.

- Som medlem af Boligkommissionen har jeg besøgt lejligheder i København, hvor jeg er blevet lidt chokeret og forundret over, at der i dagens Danmark stadig bor mennesker i boliger, der er i så dårlig stand. Det kom lidt bag på mig, at der stadig eksisterer så mange; det var en øjenåbner, siger Marcus Vesterager til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Hvilke politiske håndtag kan man dreje på, for at få mere gang i renoveringerne af de dårligste boliger?
- Mange gode initiativer støder på en økonomisk hæmsko, dels fordi der er kernevelfærd, som skoler, børnehaver, institutioner og ældrepleje, der skal tilgodeses, dels fordi boligrenoveringer falder lidt skævt ind mellem de kommunale puljer og det, andelsboliger eller private boligejere selv skal bekoste, siger Marcus Vesterager.

Han glæder sig, trods renoveringsudfordringerne, over, at der med den nye kommuneplan - om blandt andet at bygge flere mindre og økonomisk tilgængelige boliger - bliver taget højde for de mange nye indbyggere, der i fremtiden vil være i hovedstaden, uanset om det er tilflyttere eller de stigende antal, der fødes indenfor kommunegrænsen.