23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Direktør: Vækst er stadig målet

Anker Hansen & Co. A/S går efter at runde 400 mio. kroner i omsætning og få overskudsgraden op på tre procent i indeværende regnskabsår

Mens det ikke lykkedes Anker Hansen & Co. at vende tilbage til en omsætning over 400 mio. kr. i 2018/19, forventer Frederikssund-entreprenøren at tage revanche i indeværende regnskabsår.



- Målet er, at vi skal over 400 mio. kr. i omsætning, og så vil vi meget gerne nå en overskudsgrad på de tre pct., siger adm. direktør Erik Bech-Pedersen.



Han erkender, at en overskudsgrad på det niveau ikke er prangende.



- Men byggeriet er præget af hård konkurrence. Det betyder, at margen er relativt lille, forklarer han.



Fokus på tre verdensmål

Med til at løfte entreprenøren kommer en god ordrebog - som er relativ større som følge af projektudskydelser, fortæller Erik Bech-Pedersen.



På den lidt længere bane kommer fokus på tre af de 17 verdensmål. For nylig har Anker Hansen & Co. sat sig for at satse på verdensmålene "ansvarligt forbrug og produktion", "anstændige jobs og økonomisk vækst" samt "kvalitetsuddannelse", lyder det fra direktøren.



- For at sikre at vi også på den lange bane er en attraktiv virksomhed og samarbejdspartner, sætter vi fokus på verdensmålene, siger han.



Han forklarer, at virksomheden med hjælp fra en ekstern samarbejdspartner er i gang med at inddrage alle medarbejdere i en idéudviklingsproces, som blandt andet skal give input til, hvordan Anker Hansen & Co. kan sikre mere brug af bæredygtige materialer.



Ambitionen på den lange bane kunne være, at alle virksomhedens byggerier skal være certificerede.



- Det er ikke os, der tager valget altid. Men vi kan prøve at påvirke bygherrerne og gøre valget attraktivt, siger Erik Bech-Pedersen, der er spændt på det kommende arbejde med verdensmålene.



- Vi ved ikke, hvor vi ender henne, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.113