Installationsbranchen samlet om klima: Fokusér på teknik

Grøn energi er godt, men mindre brug af energi er grønnere. Her står installatørerne parat med digital styring af bygningers energi og teknologiske installationer.

Tekniq Arbejdsgiverne, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk El-Forbund mener, at det ikke blot skal være et tilbud, men kernen i klimapolitikken for boligsektoren. Brancheorganisationen og de to fagforbund er gået sammen om udspillet "Genvejen - Med teknikken skal CO2 fordrives", der er adresseret til politikerne på Christiansborg.

Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) skal nemlig snart lægge sidste hånd på Danmarks plan for energieffektivisering til EU-kommissionen. Derefter skal han lede de hjemlige forhandlinger om en klimahandlingsplan, der skal føre til 70 pct. CO2-reduktion i 2030 i forhold til 1990. Man er omkring halvvejs.

Skift til VE-strøm
- Nu handler det om at få gavn af den vedvarende energikilde, og det kræver, at vi skifter om til at bruge mere el, erklærede adm. dir. Niels Jørgen Hansen, Tekniq, ved de tre organisationers konference onsdag i Nationalmuseet om udspillet.

Udskiftning af olie- og gasfyr med varmepumper, ladestandere til elbiler og fokus på energieffektivisering af bygninger.

- Den største bygningsejer er det offentlige, og derfor er der brug for, at det offentlige går foran ikke bare om at bygge billigt, men at bygge klogt, fordi det giver den bedste totaløkonomi. Alle siger, at det er det rigtige, men der sker bare for lidt.

Fokus flyttes væk fra isolering
Ord og snak har fylder meget mere end handling i klimadebatten, men der er ved at ske noget, når man spørger forbundsformand Henrik W. Petersen, Blik- og Rørarbejderforbundet. Han glæder sig over den grønne milliardfond i finanslovaftalen, som vil kaste grønne job af sig.

- Alt for længe er klimaskærmen og isolering blevet fremhævet som den mest effektive måde at energieffektivisere. I takt med den teknologiske udvikling er de tekniske installationer blevet stadig vigtigere del af denne proces. I dag bør det være det største indsatsområde, hvis vi skal udnytte vores energi bedst muligt.

- Den grønneste energi er den energi, man ikke bruger, påpeger forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen, Dansk El-Forbund. Derfor er der god grund til at reducere forbruget af energi uanset om den er sort eller grøn.

Det vigtigste er intelligente elmålinger - ikke bare elmåleren ved starten af installationen - ved de forskellige forbrugssteder i bygningen og transporten og udnytte de data til samle op på de data til at lave de mest effektive energiløsninger.

- Vi er teknikerne, der ved, hvordan de tekniske løsninger kan bidrage til en klimaløsning, pointerer Jørgen Juul Rasmussen.

- Det offentlige skal gå forrest, og det oplever vi også, siger regionschef Rikke Irring, Kemp & Lauritzen med et konkret eksempel i en energirenovering af børnehaver og skoler i Ringsted. Det har givet CO2- og el-besparelser på en fjerdedel samt en årlig økonomisk gevinst på tre mio kr.

Har man overhovedet råd til art lade være? Tja ...

- Det private erhvervsliv kunne gøre meget mere ved at investere i energioptimering, drift og service. En af de konkrete udfordringer er, at vi ikke får tænkt i hele løsninger, siger Rikke Irring.

Hun kaster skylden på siloopdelte udbud, hvor de forskellige aktører - rådgiver, installatør, bygherre - ikke taler sammen undervejs.

Ophobet behov
Behovet for renoveringer i den almene boligsektor er 5-10 mia. kr. om året, vurderer teknisk konsulent Mikkel Jungshoved fra Danmarks Almene Boliger (BL) .

Han hæfter sig ved, at den boligpolitiske aftale fra 2014 snart udløber og skal erstattes af en ny aftale. Den gamle aftale afsatte 14 mia. kr. til renoveringsstøtte, hvoraf kun 350 millioner er øremærket energiprojekter med lang levetid.

Til sammenligning ligger der ansøgninger om renovering for 17 milliarder i Landsbyggefonden, fordi er er lagt låg på aktiviteten siden 2014 på vejen ud af finanskrisen.

Mikkel Jungshoved kigger efter finansiering bl.a. med EU-midler og pensionskasser. De billigste CO2-reduktioner er i bygninger, fastslår chefanalytiker Ulla Blatt Bendtsen fra Klimarådet.

De samfundsøkonomiske gevinster er imidlertid skrumpet siden 2017 på grund af stigende mængde grøn strøm og varme samt energispareordningerne.

EU presser på med energieffektivisering på 0,8 pct. årligt. I runde tal har Danmark en manko på 190 Peta Joule, hvis der ikke sker mere, end der ligger i sidste års energiaftalen og Energistyrelsens fremskrivning. EU-kravet er en energieffektivisering på 270 PJ.

Jo tidligere man igangsætter initiativer, desto nemmere nås målet i 2030, ræsonnerer hun.

Ulla Blatt Bendtsen roser de tre organisationers oplæg:

- Der er mange gode forslag, som vi vil kigge nærmere på i den 70 pct.-analyse, som kommer i starten af det nye år.

Klimarådet ledes af syv professorer eller tilsvarende, som får ekstra 10 mio. kr. - fordobling - i finanslovaftalen.