23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Farum, Hareskovby, Virum, Roskilde, Jyllinge, Silkeborg, Hammerum og Lemvig

REGION HOVEDSTADEN



FARUM

Renovering af kunstgræsbane

Furesø Byråd har besluttet at renovere en kunstgræsbane i Farum øst, som stammer fra 2001.



Renoveringen vil bestå af etablering af et lignende baneareal etableret oven på den eksisterende banes nuværende underlag.



I budget 2020 er der afsat 3,2 mio. kr. til projektet, og renoveringen forventes at beløbe sig til 3,8 mio. kr. Der er indgået aftale med Farum Boldklub om medfinansiering af nyt lysanlæg for 600.000 kr.



HARESKOVBY

Kunstgræsbane

Furesø Byrådet har besluttet at etableret en kunstgræsbane i Hareskovby



Der er afsat 4,3 mio. kr. til etablering af kunstgræsbane i Hareskovby, og dertil kommer 1 mio. kr. fra Hareskov Idræts forening. Projektets endelige pris vil først være fuldt ud afdækket i forlængelse af det kommende udbud.



VIRUM

Skaterbane

Lyngby-Taarbæk Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af forskellige skate-obstacles m.v. på eksisterende asfalteret område på Grønningen på Virumgårds Jorder.



Opstillingen kræver dispensation fra gældende lokalplan 20, og den gav Byplanudvalget forleden.



Planen er, at der etableres nyt slidlag på banen, udtyndes i beplantningen omkring banen særligt mod fodboldbanerne, opstilles byrumsinventar, graffitivæg og forskellige skate-obstacles, for eksempel minirampe med indbygget klatrevæg.



REGION SJÆLLAND



ROSKILDE

Golfbane

Plan- og Teknikudvalget i Roskilde Kommune har godkendt forslag til lokalplan 680 for Roskilde Golfbane, som herefter fremlægges i offentlig høring fra 13. december til den 7. februar 2020.



Lokalplanen udlægger hele området til golfbane og gør det muligt at udvide golfbanen samt fastholde det rekreative naturområde med vandbassiner.



Der holdes borgermøde på Roskilde Golfklub den 30. januar 2020.



JYLLINGE

Ombygning af kryds

I forbindelse med byggemodningen af et nyt stort boligområde i Jyllinge, er vejen Bromarken blevet anlagt, så der er kommet en ny vejforbindelse mellem Værebrovej og Møllevej. Bromarken er blevet tilsluttet til Møllevej i en ny rundkørsel, og Møllevej er blevet udbygget med cykelstier mellem Bromarken og Møllehaven. Nu er det planen, at Møllevej skal videreføres til A6/Frederiksborgvej, og at der skal etableres et nyt signalreguleret kryds mellem A6, Møllevej og Gulddyssevej.



Projektet forventes startet primo af 2020 og først endeligt afsluttet i 2021.



Plan- og Teknikudvalget anbefaler, at byrådet frigiver de 11,7 mio. kr., der er afsat til formålet i budget 2020.



ROSKILDE

Omlægning af parkeringsplads

Roskilde Havneselskab etablerer nyt havnehus, og byggeriet sættes snart i gang. Huset forventes færdigt i tredje kvartal 2020, hvorefter pakeringspladsen skal omlægges og færdiggøres.



Roskilde Kommune har i budget 2020 afsat 1,9 mio. kr. til parkeringspladsen, og dette beløb søges nu frigivet med Plan- og Teknikudvalgets anbefaling.



REGION MIDTJYLLAND



SILKEBORG

Cykelstier

Plan- og Vejudvalget i Silkeborg Kommune har besluttet, at der skal anlægges nye cykelstier langs Funder Allé, og at dette skal søges prioriteret i et fremtidigt budget.



Ved anlæggelse af den første del af Funder Allé samt de to rundkørsler ved Skærskovhedevej og Funder Bygade, er der ikke anlagt stier langs vejen, og de bløde trafikanter føler sig udsatte på vejen, og er for det meste nødt til at færdes i græsset ved siden af vejen.



Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at der er et behov for cykelstierne for at binde området bedre sammen og forbedre forholdene for de bløde trafikanter.



Det forventes, at cykelstierne kan anlægges for omkring 400.000 kr.



HAMMERUM

Cykelgade

Teknik- og Miljøudvalget i Herning Kommune besluttede tidligere på året at etablere en cykelgade på Frølundvej mellem Hammerum Hovedgade og Højgade i Hammerum.



Efter nærmere overvejelser og drøftelser med politiet og eksterne fagfolk med erfaringer i cykelgader har udvalget efterfølgende besluttet, at cykelgaden udvides, så den forløber på hele vejstrækningen mellem Hammerum Hovedgade og indkørslen til Lindbjergskolen.



LEMVIG

Udendørs læringsrum

I Budget 2020 har Lemvig Kommune afsat en pulje på 1.500.000 kr. til at opgradere og vedligeholdelse af udearealerne på skoler og dagtilbud.



En ny rapport for området, som er udarbejdet af arkitektfirmaet Gustin, danner udgangspunkt for, hvordan ansøgningerne til puljen imødekommes.



Familie- og Kulturudvalget har udmeldt en ansøgningsrunde for skoler og dagtilbud med ansøgningsfrist 1. maj 2020.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125