LICITATIONEN MENER: Håndværkerfradrag skal bruges til at nå fælles, bæredygtige mål
Af Klaus Tøttrup
Håndværker- og servicefradraget overlevede finanslovsforhandlingerne. Det er der mange, især mindre håndværks- og servicefirmaer, der er glade for. Fradraget er nemlig et ekstra salgsargument, når mester er ude og give tilbud på en sag hos hr. og fru Jensen i parcelhuset.
Selvom fradraget kun gælder arbejdslønnen og har en topgrænse på henholdsvis 12.000 kr. for håndværkerydelser og op til 6.000 kr. for serviceydelser - og at værdien af fradraget reelt udgør cirka 26 pct. af de nævnte beløb - så sidder fradraget godt fast i danskernes bevidsthed.
Ordningen forventes at koste staten omkring 445 mio. kr. fra 2019 og frem. Derudover er der administrationsomkostninger på 2,9-6,5 mio. kr. årligt.
Der er ingen tvivl om, at ordningen skaber beskæftigelse. Derimod er det svært at bevise, at det også reducerer det sorte arbejde. Og hvorfor skal staten i det hele taget støtte en byggebranche, som lige nu har forrygende travlt?
Udover at være et politisk omdrejningspunkt for forhandlinger, så er ethvert fradrag eller tilskud fra staten til borgerne eller virksomhederne, sat i verden for at understøtte en bestemt adfærd eller bestemte erhverv.
Sådan er det også med håndværkerfradraget. Og skal det overleve i årene fremover, så er det afgørende, at midlerne i stigende omfang målrettes energirenovering. På den måde bliver midlerne nemlig brugt til et nå et fælles, politisk mål om at reducere CO2-udledningen.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
