23948sdkhjf

Teknologi er ikke længere kun for de tunge drenge i klassen

De nye udviklinger som vejesystemer og maskinstyring er ikke længere forbeholdt minedrift og megamaskiner

De tider er forbi, hvor man skulle helt op i gigantmaskinerne som maskiner til minedrift og de meget store dumptrucks og gravemaskiner for at finde elementer maskinstyring og eksempelvis vejesystemer, samt overvågning af maskinerne funktioner.

Det gælder i dag også maskiner der bruges til anlægsprojekter og generel entreprenørarbejde. Det er ikke ualmindeligt at finde et eller andet niveau af maskinstyring på maskiner ned til omkring 25 tons. Det er ikke vildt udbredt endnu, men det er kun et spørgsmål om tid, inden det vil være tilfældet.

- Vi har i de forgangne år set hvordan den teknologiske udvikling er krøbet nedad i maskinstørrelse fra de helt store til de - skal vi sige mellemstore og større entreprenørmaskiner, fortæller Anders Thomsen, der er produktchef i Pon Equipment, der importerer CAT-maskinerne til Danmark.

Og at maskinerne kan mere og mere, er netop en af grundene til, at entreprenørselskabet Munck for nylig kunne meddele, at man har købt Caterpillar maskiner til et et stort projekt i Grønland, hvor udvidelsen af flere af landets lufthavne skal i gang.

Nøglen til succes på projektet er det rette hold med de rette værkøjer. Et af værktøjerne er entreprenørmaskiner, hvor vi har tillagt det stor betydning at ensrette valget af fabrikater og typer med henblik på at opnå stordriftsfordele ved service, drift, uddannelse og produktionsoptimering, siger maskinchef Klaus Nielsen, Munck.

Fra gætværk til fakta
- Nøglen til succes på projektet er det rette hold med de rette værkøjer. Et af værktøjerne er entreprenørmaskiner, hvor vi har tillagt det stor betydning at ensrette valget af fabrikater og typer med henblik på at opnå stordriftsfordele ved service, drift, uddannelse og produktionsoptimering, sagde maskinchef Klaus Nielsen, Munck i forbindelse med vores tidligere omtale af projektet.

Fra Pon til tyske Zeppelin

Indtil videre i hvert fald, for Pon har solgt den danske og den svenske importforretning til tyske Zeppelin. En endelig overtagelse er endnu ikke lanceret, men det vil ske snart, når godkendelse fra konkurrencemyndighederne har sagt go.

De nyindkøbte Cat maskiner, Muncks medarbejdere skal køre i, udgøres af gravemaskiner, læssemaskiner og dumpere.

- Med de nye teknologier tilfører vi ekstra værdi til den løsning, Munck har valgt. Vi ser ligesom Munck det her projekt som et fælles projekt. Vi vil vise, at vi kan være med til at løfte denne opgave, og begge parter lykkes kun ved, at vi regelmæssigt stikker hovederne sammen og diskuterer løsninger og udfordringer.

- Det er superinteressant for os som virksomhed og for vores afdeling i Grønland med denne ordre, som uden sammenligning er den største i Pon Danmarks historie. Lægger man så dertil, at Munck også køber boremaskiner med Cat motorer til projektet, så betyder det også rigtig meget for motordelen i vores virksomhed og vores fremtidige tilstedeværelse på Grønland, siger salgs- og marketingdirektør Michael Bahn Jørgensen, Pon Equipment.

Styr på funktioner
De nye teknologier gør det muligt at overvåge store dele af maskinernes funktioner, og det kan ske uanset hvor man befinder sig.

Samtidig er der med de nye vejesystemer og maskinstyringssystemer styr på produktionen. Det vil sige at man også har kontrol over de mængder maskinerne flytter. Det er en kæmpefordel, når man taler om projektplanlægning og eksekvering. Nu gætter man sig ikke længere frem til, hvor meget kapacitet maskinerne har, men kan planlægge med hårde facts i hånden.

Det breder sig
Og det er en trend, der lige så stille, - eller rettere nok hurtigere end ventet, vil brede sig nedad i rangordenen af maskinstørrelser, i takt med at systemerne bliver bedre, billigere at producere og installere, Samtidig vil flere entreprenører og brugere få øjnene op for de fordele, der er ved at have styr på ikke kun maskinen, men også det den faktisk laver.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098