23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Kommuner skal ikke fyre for gråspurvene

Kommunalt ejede bygninger bygget før 1980 udgør fortsat en overvejende del af kommunernes bygningsmasse. Konkret er tre ud af fem af kommunernes bygninger opført inden indgangen til 1980’erne, og dermed også fra en tid, hvor energikrav ikke var en del af bygningsreglementet.

Det kan desværre ses på de kommunale varmeregnskaber, hvor flere kommuner bogstavelig talt fyrer for gråspurvene. 70 pct. af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke ifølge en undersøgelse fra Dansk Byggeri med høje omkostninger til varme og el til følge.

Ikke mindst skolebygningerne har det slemt, hvor 4.300 undervisningsbygninger ifølge undersøgelsen er mærket fra D til G.

Det kan ikke undgås at gå ud over elevernes helbred, hvor man ofte da også hører om, at hovedpine, dårligt indeklima og træk fra vinduer og døre influerer på undervisningen.

Det er ikke bare skidt for lærernes arbejdsmiljø at skulle trækkes dagligt med et dårligt fysisk arbejdsmiljø.

Men for eleverne er det også rigtig skidt, at deres indlæring bliver hæmmet af dårligt indeklima. Der er derfor brug for, at kommunerne for alvor kommer op på den grønne gren og får sat gang i de nødvendige energirenoveringer. Og vejen hertil bør i den grad gå via bedre forhold for eleverne på folkeskolerne.

Kommunerne skal selvfølgelig bidrage til den kommende klimahandlingsplan, og det ligger lige for at starte med energirenoveringer af skolebygningerne.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141