Opdateret fredag den 15. november klokken 16.20 med ny overskrift og indledning. Se præcisering nederst.
MT Højgaard-koncernen er i gang med at skære 130-140 stillinger i moderselskabet MT Højgaard A/S. Det er en del af et såkaldt paradigmeskifte.
Der er tale om en omstrukturering, hvor personer fra centrale koncernenheder rykker tættere på projekterne. Der skulle være tale om så store effektiviseringsgevinster, at omkring en sjettedel af koncernens 800 funktionærstillinger kan undværes. Det skal føre til, at de årlige omkostninger sænkes med 130-150 mio. kr.