Teglbranchen vil være grønnere

Teglbranchen har ved siden af beton- og cementbranchen været kendt som byggeriets store energisluger.

Ofte brændes stenene ved temperaturer på over 1.000 grader - og over flere dage. Det giver effektive tegl, men CO2-regnskaberne har ikke været prangende, og selv om slutproduktet holder i mange år, og dermed pr. definition er bæredygtigt, har der gennem årene været en del skældud for bidraget til den globale opvarmning.

Men det er ved at ændre sig, ifølge direktør Kasper Damsø fra Strøjer Tegl, som Licitationen - Byggeriets Dagblad mødte på Building Green i København.

- Det er udbredt at se folk fra teglbranchen som bussemænd, der forbruger CO2. Vi leverer hvad kunderne efterspørger, og vi hilser velkommen, at vi om allerede tre år benytter mindst 30 pct. biogas i Danmark. Og det vil vi naturligvis også bruge i vores produktion, siger Kasper Damsø.

Grønne ovne er for dyre
Han understreger, at det ikke er Strøjer Tegls opgave at opfinde nye brændstoftyper.

- Engang fyrede vi med kul. Det blev så omlagt til naturgas, og vi fulgte med. Selvfølgelig kunne vi godt have insisteret på vindmøllestrøm, men vi er jo kun en enkelt brik i et stort spil. Og prioriterede man biogas, ville vi også være 100 pct. CO2-neutrale, lige bortset fra, at her er man ikke kommet i mål, siger Kasper Damsø.

Han mener, at også det danske afgiftssystem kan lægge en dæmper på de grønne initiativer.

- Der mangler incitamenter, påpeger han, og nævner et eksempel fra Holland:

- Her producerer man for eksempel nye grønne og energieffektive ovne til teglindustrien. Men desværre vil det være et selvmord af rang, hvis vi importerede dem, fordi afgiftsystemet betyder, at en sådan ovn vil gøre vores mursten dobbelt så dyre, siger han.

Levetid på 100 år
Hos en anden af Danmarks største teglproducenter, Randers Tegl, kan Jan Møller Pedersen, arkitektrådgiver og produktansvarlig genkende billedet af, at teglbranchen er i gang med at optimere sin produktion i mere bæredygtig retning:

- Vi optimere så meget som muligt, så vi får en god udnyttelse af den gas, vi brænder af. Jeg ved, at der er fokus på det, og spildvarmen bliver for eksempel brugt i tørrerierne, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Jan Møller Pedersen understreger, at råvaren er dansk ler, og at lergravene ligger i umiddelbar nærhed af teglværkerne. Altså ingen transportforurening der.

- Og ser man på levetid på tegl, er det ekstremt bæredygtigt. Et tegltag har en levetid på mellem 60 og 100 år, påpeger han.

Teglproduktion og flyrejser
Hos Strøjer Tegl mener Kasper Damsø, at der i diskussionen om byggematerialer tit kan opstå uklarheder i forhold til, hvad de indeholder.

- Sådan er det ikke hos os. Du kan som kunde være med til at grave leret op, forme det til mursten og være med til at brænde. Det er et 100 pct. dansk produkt, påpeger Kasper Damsø.

Strøjer Tegls samlede produktion svarer til 5.000 enfamilieshuse. Eller cirka 160.000 danskeres ferierejse til Thailand, ifølge Damsø:

- Hvis lufthavnen bremsede deres tur i 12 dage, ville vi være CO2-neutrale. Eller et andet regnestykke, siger Kasper Damsø:

- På verdensplan kommer 30 mio. mennesker til Thailand hvert år med fly. Det svarer til at samtlige danske teglværker ville være CO2-neutrale i 7.664 år, hvis alle disse turister i bare ét år droppede turen til Thailand, siger Kasper Damsø.

Genbrug en del af branchen
Han håber, at man bevarer overblikket i den vanskelige klimadiskussion:

- Man kan skælde ud på en stor gammel benzinslugende amerikanerbil, men hvis man kun kører i den et par gange om året, sviner man jo langt mindre, end hvis man hele tiden kører rundt i en benzinbil, der måske kører længere på literen, men som udleder langt mere. Derfor giver det ikke altid mening at udnævne bestemte klimasyndere, siger Damsø, der påpeger, at genbrug altid været forbundet med teglbranchen.

- For 350 år siden blev Kalø Vig Slot brudt ned og stenene blev sejlet til København for at blive brugt til byggeriet af Charlottenborg ved Kgs. Nytorv. Det havde altså ikke noget med den grønne bølge at gøre, siger Kasper Damsø.

Han medgiver at murstensbranchen nok har været for dårlig til at fortælle de gode historier.

- Blandt andet at rigtig mange byggefaglige selv får opført deres huse i mursten, fordi der er god totaløkonomi i det.