Europas vej mod energiuafhængighed
Når internationale medier vil forstå den grønne omstilling, kigger de mod Danmark og i dag mod den offshore vind hub, som virksomhederne og Odense Havn har skabt sammen.
Vi har haft besøg af PBS NewsHour et af USA’s mest etablerede og seriøse nyhedsprogrammer, sammen med Kristian Jensen, direktør i Green Power Denmark, som blev interviewet om Europas vej mod energiuafhængighed, og hvorfor vind og vedvarende energi spiller en helt central rolle.
Interviewet kredsede bl.a. om:
▪️ Hvor vigtigt energiuafhængighed er blevet for Europa i en mere usikker geopolitisk situation
▪️ Hvordan kriser og konflikter påvirker energiforsyningen, og hvorfor det understreger behovet for at producere vores egen energi
▪️ Hvorfor vind og sol i dag ikke kun er et klimavalg, men også et spørgsmål om økonomi og konkurrenceevne
▪️ Danmarks rolle som foregangsland, og hvad resten af verden kan lære
Kristian Jensen pegede på, at udviklingen er tydelig:
“Se på fakta – ikke ideologi. Vind og sol er billigere og mere effektivt end fossile brændsler. Derfor giver det mening at elektrificere og producere vores egen energi.”
Han fremhævede også, at energipolitik i stigende grad handler om sikkerhed og stabilitet - ikke kun klima:
▪️ At reducere afhængigheden af fossile brændsler fra ustabile regioner
▪️ At sikre en stabil energiforsyning til både borgere og industri
▪️ At styrke Europas konkurrenceevne gennem grøn energi
Besøget er endnu et tydeligt tegn på den internationale interesse for dansk grøn omstilling og for den rolle, som vind-virksomhederne på Odense Havn spiller som offshore-vindhub i Europa.
Når verden kigger mod havvind, kigger de mod Danmark. Og videre mod virksomhederne på Odense Havn.
Tak til Green Power Denmark og PBS NewsHour for besøget.