Den samfundsbevidste arkitekt er tilbage

Torben Nielsen, rektor på Arkitektskolen Aarhus, ser hos dagens arkitektstuderende nogle værdisæt, som man skal 40-50 år tilbage i tiden for at finde.

- Der er kommet større fokus på at gøre en forskel samfundsmæssigt, at bidrage til en større dagsorden. Og det er lidt ironisk, fordi det jo er en meget individualiseret generation. Måske er det noget, de reagerer imod, for jeg kan se et stort engagement i de store globale spørgsmål. Et andet paradoks er, at selv om de kigger meget på sig selv og deres egne præstationer, hvilket nok også stresser dem, er der kommet større fokus på hvad man tværfagligt kan gøre for at styrke fællesskabet.

Oplever du, at de studerende har ambitioner om senere at arbejde/slå igennem i udlandet, lidt a la Bjarke Ingels, Utzon eller Henning Larsen?
Både og. Der er ikke så mange af dem, der vil være heltene. De er mere interesserede i sagen, og måden at gå til den på er både samfundsrelevant og sker med en kollektiv indsats.

- Igen et paradoks, fordi verden skriger på helte, men de behov, der skal løses, ligger uden for individet selv. Det ved de unge arkitekter, men det er en stor kamp, for det ligger også i tiden, at man skal være perfekt, hvilket er urimeligt. Mens det, de skal arbejde med, kræver samarbejde og tværfaglighed. 

Hvad er efter din opfattelse de studerendes primære bevæggrunde til at vælge uddannelsen?
- Der er stærke kunstneriske grunde, en stor skabertrang, der selvfølgelig kan blive mødt af en verden, som er anderledes end forventet. Men kandidaterne er gode til at gribe den erkendelse; det er en generation, der er i stand til at se alvoren. Og de ved, at det, de kommer til at lave, sætter et stort aftryk, når det lykkes.

- Derfor kan jeg også godt ønske mig mere langsomhed i uddannelsessystem, ikke mindst på vores skole, da tid til fordybelse også giver gode idéer og visioner, vel at mærke med et markant element af noget praktisk. De skal jo arbejde med noget, som alle bliver en del af.

Fortaler for mere praktik
Men hvad sker der, når de nyuddannede kommer ud på tegnestuerne.

Det har vi spurgt arkitekt og stiftende partner hos tegnestuen Juul/Frost Arkitekter, Flemming Frost, om:

- Der kommer en indløbsperiode på et halvt års tid eller lidt mere, fordi skolerne ikke altid har forberedt dem på hverdagen på en tegnestue.

- Men når det er sagt, er det som udgangspunkt altid positivt, at der kommer folk ind med et nyt blik, der kan udfordre vanetænkning, siger han.

Flemming Frost er en varm fortaler for praktikordningen, der kan strække sig fra et enkelt semester og op til fire.

- Det kan være meget givende for de unge, men det er også vigtigt at tegnestuerne giver dem reelle opgaver, så de ikke kun er modelbyggere.