23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Vigtigt at holde øje med dem, der overvåger

Man kan diskutere, om det er et svaghedsstegn eller en styrke, når et samfund øger overvågningen af borgerne. Men, som landet ligger lige nu, er det desværre nok nødvendigt at øge overvågningen. Mest af præventive årsager for at sikre, at ordentlige mennesker kan færdes uanfægtet på gader og stræder. Men også for i yderste konsekvens at kunne identificere, anholde og retsforfølge gerningsmænd - hvad enten det er tyveri, overfald eller terror.

I byggeriet er videoovervågning, vagtpatruljering og alarmer allerede udbredt både på virksomhedernes adresser og på byggepladserne. Også håndværkerbilerne bliver sikret . Både mekanisk, elektronisk og digitalt. Og det er nødvendigt for at dæmme bare en smule op for tyverierne.

Også på de digitale platforme foregår der overvågning, og hvad enten man vil det eller ej, så bliver der lagret data, som kan tegne et billede af medarbejdernes og borgernes bevægelser og handlinger.

Mængden af disse data er uhyrlige, og det ømme punkt ved overvågning er ikke selve overvågningen. Det er naturligvis et spørgsmål om, hvem der har adgang til disse data og hvad de i givet fald vil bruge dem til.

Selv når tyven på byggepladsen er indfanget af videokameraet, følger der en retssag, hvor det skal bevises, at han har lænset byggepladsen for materialer. Eller om han helt tilfældigt bare er gået forbi kameraet. Derfor skal enhver overvågning naturligvis forankres grundigt i vores retssystem. Og det skal - ja, naturligvis overvåges.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116