Han vil skabe ny bynatur og sundere storbyer

Landskabsarkitekt Rasmus Astrup, partner i SLA, arbejder med kunsten at skabe en skibakke på Amager og et grønnere Paris. Og hvis vi gør det rigtigt i Mellemøsten, kan vi med træer og planter sænke temperaturen 10 grader, lover han

Rasmus Astrup får set en del til verden lige nu. Fra toppen af Københavns nye skibakke på Amager Ressource Center (ARC) - hvor han leger skibums for en dag - og videre til Paris, til en stor international Velux-konference om sunde bygninger. Derfra ind i flyveren til et fortroligt møde med en ny kunde i canadiske Toronto - og så tilbage til København. Alt sammen inden for en uge.

Arkbyg har fulgt arkitekten og partneren hos arkitektvirksomheden SLA, først i skilandskabet på byens nye affaldstop, Amager Bakke. Meget passende iført ski, så han hurtigt kan komme videre.

Nogle dage senere, i den franske hovedstad, møder vi ham igen. Her er han inviteret til at fortælle om tegnestuens design af nye bylandskaber. Faktisk har SLA fået op til flere gennembrud med parisiske grønne planer og en revitalisering af Byernes By, som i øvrigt også er Europas mest forurenede.

- Men bare fordi der er mange biler og motorcykler, betyder det ikke, at vi ikke kan lære af Paris. Vi skal ikke være så selvfede. Nogenlunde samtidigt med, at Paris fik en kvindelig borgmester og nye planer for en grønnere by, kom der også en minister for biodiversitet. Det betyder, at miljøet nu rangerer højere end økonomiske vækstplaner, hvis disse planer vel at mærke ikke er bæredygtige eller gør noget godt for naturen, siger Rasmus Astrup til Arkbyg.

Et tværfagligt fag
Kloden rundt er der tilsyneladende rift om danske landskabsarkitekter, der - i hvert fald hos SLA - efterhånden arbejder så tværfagligt, at det giver bedre mening at kalde dem byplanlæggere eller bydesignere, også af infrastruktur. Ofte på en solid bund af klimabevidsthed, når verdens voksende urbane landskaber skal beskyttes mod monsterregn eller stormfloder.

- Vi har biologer, sociologer, antropologer, gartnere og mange andre kompetencer ansat, siger han.

Rasmus Astrups hverdag kan virke hæsblæsende, men han viser stor tålmodighed og imødekommenhed overfor den talstærkt repræsenterede presse, der på åbningsdagen for Amagers skibakke vil vide mere om processen, der gik forud.

Et af BIGs hovedværker
Og han viser over for Arkbygs udsendte interesse i at få formidlet sin hverdag i landskabets og arkitekturens tjeneste.

- Skaberkraften er stærk i mig, og det optimale er at skabe noget, som en masse andre synes er fedt, siger han, og slår fast, at landskabsarkitekter nu også er blevet byarkitekter.

- Byerne skal løse fremtidens udfordringer. Vi skal med mere bynatur være med til at sprede biodiversitet, ligesom de frø, som vinden vil bære ud over København fra toppen af Amager Bakke, siger Rasmus Astrup, der kalder værket og skibakken for et af BIGs hovedværker

- Det har været enormt spændende at lave sådan et stykke bynatur, men også at være med på noget, der er så svært teknisk. Amager Bakke har flyttet os et helt nyt sted hen, siger han til Arkbyg.

For Rasmus Astrup har det været vigtigt, at der hverken gik Disneyland eller signaturprojekt i bakken på Amager.

- Det er jo ikke et bjerg. Det er et tag på et kraftværk og et stykke bynatur. Derfor er der ikke lagt natursten eller granit ud. Men er der noget, man ikke kan fake, er det planterne. De vokser i jord, de er udvalgt, så de kan lide at vokse i mere end 80 meters højde og de insekter, der ankommer, er også ægte. Så der er en fed følelse heroppe. Forstærket af den lidt absurde kontrast i, at man står midt i industrilandskabet, og pludselig er der en fugl, der lander på fyrretræet og prikker lidt i barken. Det kalder vi ny natur, for det er det, når man står i sådan en unik og bygget sammenhæng. Og så motiverer man jo folk til at gå derop, med et smil på læben. I stedet for at tage ned i et stupidt fitnesscenter med dårligt lys, så kommer man ud i luften, siger han.

SLA har desuden tre parisiske projekter i gang.

- Der bliver spurgt efter vores ydelser, og det bliver prioriteret. Og det er meget bundet op på byer. Vi arbejder p.t. med tre projekter i Paris, to i USA, især Detroit, fem i Kina, især Shanghai, og så har vi efterhånden fået så meget at lave i Abu Dhabi, at vi næsten ikke kan følge med, siger Rasmus Astrup.

- I Frankrig hedder projektet jo "lad os genopfinde Paris", og et af omdrejningspunkterne er, at der alene i Europa dør op mod 800.000 mennesker af luftforurening. Det har vi adresseret med projektet, som vi vandt i konkurrence med nogle af verdens største tegnestuer. Det løftede os til et helt andet niveau, siger han.

- Og i forhold til fremtidige kunder er det vigtigt at kunne sige, at vi har vundet en stor opgave i Paris. For byen er et brand i sig selv.

Hvad fokuserer I mest på lige nu, Danmark eller udlandet?
- De sidste fem år har vi fokuseret meget på det internationale marked, men vi holder stadig fast i danske kontakter. Det er skønt, at have et link til danske projekter, for når man rejser ud, tager man også meget med hjem. Hvis man er heldig, kan man komme ud og berige andre, men vi bliver også selv beriget. Der går en læring begge veje, både fra Tingbjerg og Gellerup, for eksempel, til Detroit - og omvendt, understreger Rasmus Astrup.

Paris er jo charmerende og har mange kvaliteter. Hvordan kan man "forbedre", uden at ændre på det, mange elsker ved byen?
- Det tænkte vi også meget over, før vi gik i gang. For man kan jo ikke forbedre grundsubstansen i Paris; den er fantastisk. Men vi kan forbedre byen ved at løse de ting, der er gået galt. En af dem er luftforureningen. Noget andet er manglen på grønne områder. Noget tredje er den private opdeling, der sætter hegn op om det, der burde være tilgængeligt. Vi kan tage nogle danske værdier med, og arbejde med naturens værdisæt. Og naturen i Paris bliver brugt til at rense luften.

Vil du sige, at bystyret i Paris har sovet i timen i forhold til at varetage borgernes ve og vel?
- Det vil jeg sige ja til. De har været på skæv kurs i mange år, blandt andet med luftforureningen. Men det er jo også en by med over 10 mio. indbyggere. Det er kun Paris og London, der er rigtige europæiske megacities. Det betyder, at der er en anden skala, man skal forholde sig til. Og fordi, de har skullet løse problemer, som er store, er de gået mere drastisk til værks med en egentlig plan for biodiversitet, som vi ikke har i Danmark. De har en strategi for regnvandshåndtering, som er virkelig imponerende, og relaterer sig til de højdedrag, der omkranser Paris. Vi prøver at vise, hvordan man kan gå nye veje ved at det byggede og det groede smelter mere sammen. De supplerer hinanden, og her har vi selvfølgelig studeret de økosystemer, der opstår, når man anbringer mange flere træer og planter på og omkring bygningerne, siger Rasmus Astrup

Andre kulturer
At arbejde kloden rundt kræver tålmodighed og villighed til at forstå andre måder at planlægge på, mener SLA-partneren.

- Man skal sætte sig ind i naturen og kulturen, og vi skal forstå det; både plantetyper, klima og kultur. I Frankrig vil de gerne tale meget om tingene, så det kan minde om lange monologer. Og der er faser, hvor man skal have talt meget igennem, men mængden af talemøder er ikke lagt ind i en stram ramme med struktur og mødereferater som herhjemme. Og i Mellemøsten skal gå rigtig stærkt, aktuelt med et projekt i Dubai, der involverer 1.300 træer (med tegnestuen OMA, red.), hvor vi tegnede koncepter i juni og skal være færdige til januar, fortæller han.

Men det var ikke den eneste udfordring.

- At lære naturen at kende i Mellemøsten var svært; der fandtes ikke brugbare bøger om de lokale plantearter. Det endte med, at vi beskrev de cirka 700 arter, hvordan de gror og vokser, fortæller Rasmus Astrup.

Vidensbaseret design
Altså et meget godt billede på den tunge og videnbaseret tilgang til landskabsdesign, som virksomheden giver sig i kast med.

Han glæder sig samtidigt over, at der nu tilsyneladende er kommet et ordentligt hul igennem til det mellemøstlige developer-segment, hvor pengene sidder noget løsere end hos en gennemsnitlig dansk kommune.

- Abu Dhabi har planer bruge to-tre mia. kr. over de næste to år på parker og byrum. Og igen: Vi ville undgå, at de lavede et Las Vegas-landskab. De bør være stolte af deres natur, der har formet kulturen. Derfor ville vi arbejde med mikroklimaer. Og hvis vi gør det rigtigt, kan vi sænke temperaturen med op til 10 grader, siger Rasmus Astrup, der understreger, at den viden, der bliver samlet op undervejs, også vil kunne bruges i både Detroit, Shanghai og København.

- Men vi bliver nødt til at rejse meget og være fysisk til stede. Vi er mennesker, der arbejder med andre mennesker, og selv om vi som danskere faktisk er ekstremt velorganiserede, kan vi ikke kun brande os på danish design. Men vi kan vise, at vi holder, hvad vi lover. Som danskere i udlandet har vi fordel af at være strukturerede og overholde aftaler. Vi lever af at have styr på vores research og få projekter udført. Det er ikke nok at rejse ud i verden med en blød blyant. ///