Fra indeklima til trivsel: Vi skal hæve ambitionerne
Hvad er det for en bygning, og hvad skal den kunne? Spørgsmålene er typiske for den nordiske arkitektur, der er verdensberømt for sin evne til at integrere form og funktion og fx i forhold til indeklima (lys, luft og lyd) skabe løsninger, der både performer og gør sig godt rent æstetisk.
Men er det nok, at vi er skarpe på indeklimadesign? Bør vores ambitionsniveau ikke være højere? Som det er i dag, får arkitekter groft sagt betaling for at levere tegningerne til en bygning, der opføres og afprøves i henhold til kravene i BR18 samt eventuelt en standard som DGNB, LEED eller BREEAM. Det betyder, at fokus netop ligger på at levere et stykke design, der lever op til de tekniske krav og specifikationer og kan bestå de beskrevne tests.
Ideelt set ville man også blive vurderet på den positive indvirkning, som bygningen fremover får på brugeren, for eksempel indlæringsklimaets effekt på de studerende. I dag er der imidlertid sjældent fokus på, hvad der sker i bygningen efter afleveringen. Eller rettere: Der er fokus på dette, når det gælder energi, men ikke når det gælder for eksempel udviklingen i trivsel og sundhed, når brugerne benytter bygningen gennem mange år. Det er parametre, som er tæt forbundne med lys, lyd og luft, men også påvirkes af fx adgangen til grøn natur, lokalernes fleksibilitet og gåafstande mellem funktioner i bygningen.
Her kan jeg ikke lade være med at nævne den relativt nye byggestandard WELL, der fokuserer på menneskers trivsel i blandt andet skoler og kontorer. WELL blev lanceret i 2014 i USA og integrerer videnskabelig forskning indenfor miljømæssige sundhedsaspekter, adfærd og demografi med førende praksisser i bygningsdesign og ledelse.
Højere ambitionsniveau
På den måde har man skabt et værktøj, der sætter fokus på ikke kun selve designet af bygningen, men også hvordan den over tid interagerer med brugerne og kan fungere som aktiv ramme for en sund tilværelse, hvor brugeren trives. Mod slutningen af juli i år var der 3.431 projekter i 55 lande verden over, der var registreret som i gang med at anvende WELL. Endnu er der ikke registreret et dansk projekt, hvor WELL anvendes.
Her er det naturligvis vigtigt at indskyde, at flere af koncepterne har et typisk nordamerikansk præg og ikke bare kan overføres 1:1 til skandinavisk tilværelse og byggekultur. Det er også vigtigt at understrege, at WELL hverken vil eller skal erstatte bygningsreglementet eller andre miljø- og bæredygtighedsorienterede certificeringer.
Men den tilføjer nogle vigtige aspekter og kan på den måde fungere som et væsentligt supplement, der går hånd i hånd med de andre. Samtidig repræsenterer WELL en tankegang, som i den grad har fremtiden for sig: Tænk for eksempel på, at forskningen de senere år har dokumenteret klare sammenhænge mellem trivsel på arbejdspladsen og blandt andet øget produktivitet, lavere stressniveau og mindre sygefravær. Det er faktorer, der kan ses direkte på bundlinjen, og med tanke på, at 90 procent af omkostningerne til en bygning netop er direkte medarbejderrelaterede, så er det ikke småbeløb, der er tale om.
Er det ikke netop et punkt, som vi bør arbejde proaktivt med i vores design og arkitektur? I høj grad! Men det kræver, at vi kigger ud over BR18 og hæver vores ambitionsniveau.
Her kan relevante koncepter fra WELL bruges som redskaber til at sætte nogle tanker og processer i gang, så vi i højere grad udformer og indretter vores bygninger til at understøtte trivsel og helbred gennem hele bygningens levetid. Vi har som samfund ikke råd til at lade være.
Artiklen er en del af temaet Debat.
