23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Luk nu op for Yusuf, Mihail og Giulio

Der har efterhånden nogle gange i disse spalter været fokus på, at manglen på kvalificeret arbejdskraft kan spænde ben for væksten - og dermed beskæftigelsen og velfærden i samfundet.

Både Dansk Byggeri og senest Tekniq Arbejdsgiverne råber vagt i gevær og siger ligeud, at hvis politikerne ikke tager udfordringen op og løser problemet, så vil det være nærmest umuligt at realisere de mange positive politiske forslag om grøn omstilling og øget velfærd.

Dansk Byggeri og Tekniq peger på, at det er nødvendigt for de danske virksomheder at få øget og lettere adgang til kvalificeret, udenlandsk arbejdskraft.

Det kan undre, at politikerne stadig render rundt som katten om den varme grød og ikke får sat erhvervsorganisationernes forslag på dagsordenen. Det er da himmelråbende vanvittigt, at regeringen - og de øvrige partier - kaster rundt med ideer og ønsker uden at sikre, at der er finansiering ud over den finanslov, som nu er ved at falde på plads.

Stabilitet og balance i beskæftigelsen og væksten kræver planlægning, som skuer frem i tiden. Og hvis det akutte problem med mangel på kvalificeret arbejdskraft ikke løses nu, så forspilder politikerne en oplagt chance for at holde liv i opsvinget.

Ud over, at det er et rigtig dårligt politisk eftermæle at få, hvis man ikke gør noget, så lever politikerne heller ikke op til deres ansvar om at sikre finansiering af velfærdssamfundet. Så luk nu op for Yusuf, Mihail og Giulio.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093