23948sdkhjf

Fire projekter dyster om ny betonpris

Fire studieprojekter fra arkitektskolerne i København og Aarhus er nomineret til prisen Bæredygtig Betonarkitektur idéen 2019. Den uddeles for første gang på Building Green i Forum 31. oktober.

Det er Institut for Bygningskunst og Teknologi på KADK (Arkitektskolen i København), Arkitektskolen Aarhus og branchefællesskabet Dansk Beton i Dansk Byggeri, der står bag prisen.

Fremtidens bæredygtige byer
De nominerede arkitektstuderende vil på Building Greens hovedscene fortælle, hvordan de forestiller sig, at vi i fremtiden kan bygge og designe mere bæredygtigt med beton. Projekter bliver udstillet med billeder, tegninger og materialeprøver, så publikum kan se de nye veje til betonbyggeri.

Baggrunden for prisen er nødvendigheden af at reducere miljøaftrykket. Blandt andet for at kunne indfri beton- og byggebranchens eget mål om at halvere CO₂-udledningen fra beton i 2030.

- Her har vi brug for de arkitektstuderende. Det er dem, der skal tegne fremtidens bæredygtige byer, siger Dorthe Mathiesen, branchedirektør i Dansk Beton, i en pressemeddelelse.

De fire nominerede har vidt forskellige tilgange til bæredygtighed; blandt andet transformation af eksisterende bygninger, social og kulturel bæredygtighed, reduktion af materialeforbrug, genanvendelse af konstruktioner samt genbrug af tegl i betonen til nye facadeelementer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125