REGION SJÆLLAND
KØGE
Opfyldning
Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Marinaudvalget og Teknik- og Ejendomsudvalget, at teknisk jordopfyldning på området nord for Køge Marina godkendes.
Som led i Køge Kommunes arbejde med fremtidig klimasikring har forvaltningen undersøgt mulighederne for yderligere opfyldning på Køge Marina i samarbejde med Køge Jorddepot.
En "teknisk opfyldning" skal ske med henblik på fremtidig klimasikring af Køge Marina, som også indebærer klimasikring af den centrale, bebyggede del af Køge Marina, evt. med en mur- og/eller port-løsning.
Den tekniske opfyldning sker væsentligst ved opfyldning med ren jord til minimum kote 3,00.
Den tekniske opfyldning af området syd for Køge Marina blev politisk godkendt i maj-juni måned 2019. En vvm-screeening for området forventes offentliggjort ultimo august måned, hvorefter der er 4 ugers klagefrist. Endelig landzonetilladelse forventes således at kunne foreligge ultimo september måned, hvorefter egentlig jordopfyldning kan påbegyndes.
Forvaltningen anbefaler, at der foretages en opfyldning med rent jord til minimum kote 3 på området mellem grusparkeringen på Køge Marina og den eksisterende solplæne tæt på Nordstranden (og ud for arbejdsvejen fra Værftsvej).
REGION HOVEDSTADEN
HVIDOVRE
Kloakering
Aarsleff har undersøgt tilstanden af Hvidovre Kommune rendestensbrønde og stikledninger i den offentlige vej. Der er inspiceret 144 stikledninger på 14 udvalgte veje i kommunen. Resultatet af miniundersøgelsen viser, at 74 procent af de undersøgte stikledninger er i en dårlig stand. Aarsleff vurderer, at kommunen fremadrettet bør afsætte midler til løbende vedligeholdelse, så efterslæbet ikke bliver større. På baggrund af undersøgelsen har Aarsleff vurderet, at der skal bruges omkring 2,7 mio. kr. årligt på at vedligeholde ledningsnettet.
Det skal i november tages stilling til, om Hofor selv kan påtage sig opgaven.
Nye anlægsopgaver på vej
Læs i dag om nye anlægsprojekter i Køge og Hvidovre