23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om nye byggeprojekter i Aarhus, Haderslev, Herfølge og Køge

REGION MIDTJYLLAND



AARHUS

Kongreshotel

Et forslag til lokalplan nr. 1104, Kongreshotel - Irma Pedersens Gade - Aarhus Ø samt Tillæg nr. 46 til Kommuneplan 2017 skal bane vej for et nyt kongreshotel i Aarhus Havn.



Lokalplanområdet på ca. 9.370 m² er beliggende ved Irma Pedersens Gade, Bernhardt Jensens Boulevard og Bassin 7 og var ved planens udarbejdelse kommunalt ejet, ubebygget og placeret i byzone.



Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af offentligt udbud, vundet af Anpartsselskabet Bassin 7. Vinderprojektet er efterfølgende bearbejdet i samarbejde med Aarhus Kommune.



Formålet med lokalplanen er at skabe grundlag for realisering af projektet. Et kongreshotel vurderes at kunne trække gæster og turister til Aarhus og kan understøtte virksomhederne i Aarhus, herunder turisterhvervet.



Aarhus Byråd har godkendt lokalplanen. 



REGION SYDDANMARK



HADERSLEV 

Ny daginstitution 

Udvalget for Børn og Familier har den 09-10-2019 fået forelagt forskellige scenarier for etablering af en ny daginstitution i forbindelse med Haderslev Idrætscenter.



Udvalget anbefaler, at der i første omgang arbejdes videre med en daginstitution ved Haderslev Idrætscenter til cirka 125 børn. Beslutningen træffes som principbeslutning, og igangsætning af projektet skal ske i respekt for byrådets budgetvedtagelse. Det er væsentligt, at den afsatte økonomiske ramme skal dække den samlede udfordring i Haderslev by, og derfor skal byggeriet ved Haderslev Idrætscenter give økonomisk plads til de næste faser. 



REGION SJÆLLAND



HERFØLGE

Omklædningsrum

Herfølge Boldklub ønsker i år at etablere 4-5 nye omklædningsrum i Nordtribunen.



Med henblik på at etablere tilstrækkelig fleksibilitet i forhold til køn og aldersgrupper nedlægges varmtvandsbassinet, og rummet deles i to bruserum.



Endvidere indsættes et par døre i gangarealet med henblik på sikring af at omklædningsområderne kan opdeles i forhold til køn og aldersgrupper.



Kultur- og Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at der gives en anlægsbevilling på 0,51 mio. kr. til en mindre ombygning af Nordtribunen med henblik på at øge antallet af omklædningsrum.



Kultur- og Idrætsudvalget har netop godkendt den idrætsfaglige indretning af lokalerne. 



KØGE

Nyt tag på teaterbygning

Teknik- og Miljøforvaltningen samt Kultur og Økonomiforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, at Teaterbygningen lukkes fra den 13. oktober 2019 af hensyn til sikkerhed for brugerne af Teaterbygningen.



Teknik- og Ejendomsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet skal senere godkende en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 9,5 mio. kr. til udskiftning af taget.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.144