23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Bygma, 360 North og DS Gruppen

Bygma
Jens Linder Vad, der er sælger i Bygma Risskov kan fejre 25 års jubilæum hos byggecenterkæden i morgen den 18. oktober.

Jens Vad kommer oprindelig fra Ribe. Med en uddannelse som snedker og derefter byggetekniker fik han arbejde på en tegnestue i Skive, hvor han tegnede døre, vinduer og facader i alu og stål-profiler til byggebranchen.

Efter otte år på tegnestuen flyttede Jens og familien tilbage til Ribe, da hustru og børn længtes tilbage til rødderne. I søgningen på et job blev Jens Vad kontaktet af Bygma Tønder med tilbud om en sælgerstilling. Han fik ikke megen betænkningstid, men startede to dage efter.

Siden 2008 har Jens Vad været sælger i Bygma Risskov i Aarhus.

360 North
360 North fortsætter med at styrke ledelsen og organisationen, og som en del af det er Kenneth Ohlendorff udnævnt til COO og medlem af direktionen med tiltrædelse fra den 1. oktober 2019.

54-årige Kenneth Ohlendorff kommer fra en stilling som adm. direktør hos Jeudan Servicepartner A/S, og har tidligere været ansat i nordiske og europæiske vicepræsidentstillinger og som country manager hos Regus, der er verdens største udbyder af fleksible kontorløsninger.

Derudover har han grundlagt og administreret kontorhotellet FirstClients, som blev erhvervet af Regus, samt det Storkøbenhavns-fokuserede ejendomsinvesteringsselskab Navijo Holding. Han har desuden været medlem af Dansk Industris udvalg for byggepolitik.

I 360 North vil Kenneth Ohlendorff trække på sin stærke erfaring med opbygning af kundefokuserede servicevirksomheder, samt hans indsigt og lederbaggrund inden for ejendomsmarkedet.

DS Gruppen
Jesper Aas er den 1. oktober 2019 ansat som ny salgskonsulent til distrikt Midt hos DS Stålprofil.

Den 38-årige Jesper Aas er uddannet handelsassistent hos Bygma Bindslev. Han er senere også udlært tømrer, hvilket han har fungeret som igennem cirka 10 år.

Han kommer senest fra et job som account manager hos Hilti.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125