23948sdkhjf

Roskilde-boliger får et løft

Fugtproblemer og gamle installationer har længe krævet en renovering. Nu er de første boliger klar i Roskilde

Nysgerrigheden var stor, og stemningen god, da Boligselskabet Sjælland forleden inviterede beboerne i Præstemarkshusene i Roskilde indenfor i en af boligafdelingens nyrenoverede boliger.

Boligen er den første i den igangsatte renovering af afdelingen, der blev etableret i 1941/1943 og i en årrække har trængt til et kærligt løft.

Efter flere års planlægning blev renoveringen godkendt sidste år, og boligafdelingen med i alt 79 boliger er netop nu i færd med en større ombygning og renovering.

- Der er ingen tvivl om, at boligerne i Præstemarkshusene trænger til et løft. Der har været fugtproblemer i kældrene og en række tekniske installationer var simpelthen så gamle, at de skulle skiftes ud. Derfor er det dejligt, renoveringsprojektet endelig realiseres efter mange års utålmodighed, siger afdelingsformand Jens Frederiksen, der selv har boet i Præstemarkshusene i 14 år.

Beboerne bliver
De nuværende beboere bliver i videst mulige omfang boende under renoveringen. En af dem er Jens Frederiksen, der som tilflytter fra Fyn faldt for Præstemarkshusene på grund af områdets åbenhed og parcelhuspræg, som han var vant til fra Fyn - samtidig med, at det lå tæt på centrum.

Renoveringen

Renoveringen er støttet af Landsbyggefonden og indebærer en opgradering af de eksisterende boliger med nye tekniske installationer samt mekanisk ventilationsanlæg, der forebygger skimmelsvamp og giver et bedre indeklima i boligerne.

Desuden sammenlægges 20 små boliger til 10 større boliger, der får nye toiletter og afløb, radiatorer og tekniske installationer.

Samtidig opføres 12 helt nye boliger i 1,5 plan.

Endelig indebærer renoveringen en forskønnelse af kvarteret, der gøres mere åbent og indbydende og rummer et fællesareal, der skal styrke liv og aktiviteter i kvarteret.

Rasmus Friis A/S er entreprenør på renoveringsopgaven.

- Jeg er glad for, at alle de gode ting i området bibeholdes samtidig med, at standarden på boligerne hæves og der bygges nyt.

Han suppleres af beboer Lisbeth Bjørn, der med 21 års erfaring har boet i området i endnu længere tid.

- Opgraderingen af badeværelserne til helt nye og de tekniske installationer betyder helt klart mest for os. Og så er vi samtidig så glade for, at kvarterets præg bliver bevaret, ligesom vi glæder os til igen at opleve flere små børn i området, nu hvor flere boliger sammenlægges, fortæller Lisbeth Bjørn.

Udlejningen af de 12 nye boliger vil formentlig gå stærkt, når de er opført i 2020. Ifølge Boligselskabet Sjælland er der stigende efterspørgsel på større og mere tidssvarende boliger. Kombineret med Præstemarkshusenes centrale placering og det løft, som området får, er fremtiden således sikret for området med nye familier, der kan skabe liv i området - og skabe sig et godt boligliv.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094