23948sdkhjf

Dolle deler ud af robot-råd

Trappeproducenten fra Thy havde gennem længere tid haft et ønske om at bringe en kollaborativ robot ind i produktionen. Gennem Teknologisk Institut fik virksomheden mulighed for at deltage i projektet Cobot Knowledge Lab, og på instituttets hjemmeside deler Dolle nu sine råd med andre virksomheder.

- Jeg ser store muligheder i kollaborative robotter, fordi robotter, der skal løse alle opgaver i en proces, bliver typisk dyre – i hvert fald hvis det skal være en fleksibel proces. Så jeg tror, der er nogle muligheder i at sige, at vi lader robotten løse 80 procent af opgaven, og så står der nogle medarbejdere ved siden af og løser de sidste 20 procent, fortæller Steen Laier, der er produktionschef hos Dolle.

- Vi vil få en tidsbesparelse, men vi vil også få en forbedring i arbejdsmiljøet. Der er nogle af de her processer, som hvis man står med dem dag ud og dag ind, så er de belastende for arme og skuldre, tilføjer Steen Laier.

Den første robot er en læringsrobot
Ambitionen med implementeringen var ikke, at robotten skulle have en hurtig tilbagebetalingstid, men at undersøge hvor det gav mening at anvende robotten.

- Vi har tænkt, at den første robot, vi indførte, skulle være en læringsrobot. Vi har ikke sagt, at robotten skulle have en tilbagebetalingstid på et, to eller tre år, selv om det selvfølgelig har været med i vores betragtninger. Driveren har været at få en robot ind i huset for at se på, hvordan vi kunne arbejde med den, og hvor den kunne skabe inspiration, siger Steen Laier.

- Det er faktisk ret spændende at se nu, hvor vi har fået den ind, at medarbejdere fra andre områder siger ”kunne vi ikke også bruge den til at håndtere noget i vores proces”.

Stor mundfuld at programmere robotten fra bunden
For Dolle har det dog været en større opgave at implementere den kollaborative robot, end virksomheden først havde antaget.

- Det er ikke nødvendigvis gået lynhurtigt med indførslen af den kollaborative robot. Vi har fået opbygget nogle programmer fra leverandøren, men vi har bevidst fravalgt at bygge det hele op, sådan at vi internt kunne lære at bygge programmerne op. Og det har været en større mundfuld, end vi havde forventet at lære at programmere den, siger han.

Robotten fungerer endnu ikke som en kollaborativ robot, men nærmere som en håndteringsrobot, der kan flyttes rundt til forskellige områder i produktionen, fortæller Steen Laier.

Derfor er planen fremadrettet at anvende kurser til at klæde medarbejderne på til at anvende robotten på andre områder.

- Vi har efterfølgende besluttet, at vi skal have nogle kurser i, hvordan programmerne til den kollaborative robot skal laves, sådan at vi kan få bygget noget mere viden på. Og det vil også være fremgangsmåden, hvis den skal bruges til andre områder, hvor man ikke har kompetencerne.

Spring ud i det med de rigtige resurser
Da Steen Laier bliver bedt om at give et godt råd til andre virksomheder, der vil eksperimentere med kollaborative robotter, lægger han særligt vægt på, at man investerer de nødvendige ressourcer.

- Når man går i gang med en kollaborativ robot, skal man ikke være bange for det. Men man skal forvente, at det kræver nogle resurser, og at det ikke er en plug-and-play-løsning.

- Det kræver, at man har en idé om, hvor man vil bruge robotten. Man skal selvfølgelig også have arbejdet processen igennem for at se, om det overhovedet kan lade sig gøre, og om det er lønsomt at gøre det, afslutter han.

Virksomheder kan stadig nå at blive en del af projektet, der tilbyder netværk, værktøjer og uddannelse målrettet danske virksomheders behov. Det kan man læse mere om på Teknologisk Instituts hjemmeside.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109