Debat: Commissioning skaber sammenhæng mellem byggeri og drift
Der er ikke langt mellem teknikfejl på byggerierne. For meget luft i anlæg, komponenter der ikke er monteret, forkert vendte indreguleringsventiler, forkert tryk på varmeanlæg osv. Faktisk viser tallene fra vores granskninger, at mere end 50 pct. af alle anmærkninger ligger på teknikområdet.
I værste fald kan fejlene og manglerne skabe stilstand på byggeriet og have uoverskuelige økonomiske samt driftsmæssige konsekvenser for byggeriets parter, herunder for bygherre og driftsherre og ikke mindst for bygningens brugere.
Dertil kommer risiko for fremtidig indtjening ved fejl i byggeriet. En del af bygningens værdi afhænger nemlig af brugbarheden og driftsindsatsen. Og så er vi ikke engang kommet ind på de miljømæssige gevinster.
Styr uden om problemer med teknikken
Hvor går det galt? Er teknikken blevet for kompleks? Er det de stigende krav til anlæg og installationer, som er svære at imødekomme? Er silomentaliten et benspænd for samspillet mellem entrepriserne og de forskellige tekniske installationer? Eller er det et problem, at det er byggefolk uden den nødvendige tekniske viden og kompetencer, der varetager teknikken?
Jeg tror, det er en kombination af flere faktorer, herunder de ovennævnte. Derfor er der logik i at tilgå byggeriets tekniske del fra en tværfaglig vinkel med bedre mulighed for at optimere systemer på tværs af fag og installationer. Det lyder måske banalt, men sæt nu de rette kompetencer på opgaven.
Kompetencer, der baseret på erfaringer fra praksis, kan se igennem problemstillinger og håndtere gabs mellem bygherre, rådgivning og det udførende led. Er kompetencerne dertil uvildige, minimeres interessekonflikter og skjulte dagsordener. Kvalitetssikring og uvildighed går hånd i hånd. Sådan, mener jeg, kan vi reducere mange af de tekniske udfordringer, før de opstår.
Driftsvenligt byggeri fra første dag
Når det så er sagt, bør bygherre tænke driften meget mere ind i byggeriet, end det er tilfældet i dag. Ofte er anlægsbudgettet og driftsbudgettet opdelt. Derfor bliver der desværre ikke altid bygget til drift.
Det går ud over bygningens fremtidige performance. Men en høj integration og samspil mellem det tekniske og det bygningsmæssige projektmateriale er afgørende for at undvige fejl i de tekniske installationer. Det er her, commissioning* kommer ind i billedet.
Samtidigt med, at commissioning kan være med til at reducere mængden af tekniske fejl, bliver driftspersonalet klædt på til at håndtere anlæg lige fra overdragelsesdagen. Driften får nemlig det fulde udbytte af den indsamlede viden og data igennem alle byggeriets faser fra commissioning-processen. De kan hermed reducere driftsomkostningerne og skabe gode fysiske og operationelle rammer.
Derfor er det en god nyhed, at commissioning langsomt vinder frem. YBL (Ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Landskab, red.) indeholder for første gang et specifikt afsnit om commissioning. Her anbefales det, at bygherren allerede i idéfasen stiller specifikke krav til idriftsættelsen af byggeriet og til test af tekniske anlæg/installationer.
Commissioning bør indgå i udbuddet og budgetterne fra start, ligesom det skal indgå som et fast punkt i tidsplanen. Imidlertid bliver der sjældent afsat nok ressourcer til commissioning.
Der synes stadig at være en manglende forståelse af udbyttet af commissioning, og dette er nok en af grundende til, at det underbudgetteres. Bygherrerne er stadig af den overbevisning, at de har betalt for ydelsen én gang. Det er desværre sjældent tilfældet.
* Commissioning-processen er et værktøj til at sikre, at krav til et byggeri opfyldes i alle byggeriets faser og ind i driftsfasen. Standarden er beregnet til brug i forbindelse med byggeri og ved større ombygninger, herunder energirenoveringer. Kilde: Dansk Standard
Artiklen er en del af temaet Debat.
