Debat: Både gode og grumsede elementer i finanslovsforslag
Regeringen har lanceret sit forslag til Finanslov for 2020. Og herfra skal den så forhandle et flertal på plads med støttepartier og opposition.
Der er gode elementer i Finansloven; der er en række elementer, som er grumsede; og så er der elementer, som ikke er hensigtsmæssige.
Omprioriteringsbidraget afskaffes for uddannelsesområdet generelt. Det er ikke i sig selv et løft, men det betyder, at gevinsten fra effektiviseringer på uddannelserne kan omsættes til kvalitetsløft.
Og det betyder noget, særligt for en branche som rådgiver- og ingeniørbranchen, der skaber værdi gennem dygtige medarbejdere.
Der kommer en fokusering på bæredygtighed og grønne initiativer i udviklingsbistanden. Her ved vi ikke, hvordan de konkrete initiativer i praksis skal udmøntes.
Men alt andet lige vil det styrke behovet for, at det er rådgiver- og ingeniørvirksomhedernes kompetencer, der skal i spil, når det skal sikres, at udviklingsbistanden får den ønskede politiske effekt. Det ser vi, når FRI-virksomheder er med til at omsætte FN’s verdensmål i konkrete projekter.
Endelig er der et enkelt infrastrukturtiltag på finansloven: 147 mio. til at forberede arbejdet med en ny jernbane over Vestfyn - den samlede bevilling vil være på 4,7 mia. kr. - en gang i 2023 ...
De grumsede elementer
De grumsede elementer handler om forskning, klimaindsatsen og grøn omstilling. Samlet øges forskningsbevillingerne med 0,3 mia. i forhold til det niveau, der var besluttet i sidste års finanslov.
Hertil sker der en styrket fokusering på klimaindsatsen og grøn teknologi. Det betyder, at retningen er rigtig. Men er det nok i forhold til den helt reelle udfordring, vi står med som samfund? Og i forhold til at sætte fart på indsatsen for at nå 70 pct. reduktionsmålet?
Omvendt er der 2,1 mia. kr., som regeringen har i reserve, og som der kan forhandles om. Så mit bud er, at vi i forhandlingerne vil se en yderligere styrkelse af klima- og bæredygtighedsdagsordenen, om end hovedparten af milliarderne nok går til velfærdsområder som sundhed og daginstitutioner.
De særligt uhensigtsmæssige
Endelig er der to elementer, som jeg finder særligt uhensigtsmæssige. Det første handler om den tæt ved halve mia. kr., som regeringen vil skaffe årligt ved at forlænge arbejdsgiverperioden i sygedagpengeloven.
For virksomheder der, som FRI-virksomhederne, er så entydigt afhængige af deres medarbejdere i produktionen af tjenesteydelser, er det en potentielt meget væsentlig omkostning, der lægges over på ikke mindst videntunge virksomheder.
Det andet er, at taxameterløftet på humaniora og samfundsvidenskabelige uddannelser står til at falde bort. Vi kan se, at en stadig stigende del af medarbejderne i FRI-virksomheder kommer med en humanistisk eller samfundsvidenskabelig baggrund, fordi blandede rådgiverteam i en række opgaver kan skabe større værdi i de samlede løsninger. At svække disse uddannelser med op mod 20 pct. på taxameterfinansieringen er dybt uhensigtsmæssigt.
Samlet er det en finanslov, som ikke i væsentlig grad fokuserer på de områder, der er centrale for vores branche. Men det har vi trods alt set før. Og med 2,2 mia. til kommunerne i kommuneaftalen og mere luft under anlægsloftet, med en ny kommende Klimalov i 2019, og med et grønt infrastrukturforlig højt på dagsordenen for 2020, er der flere af de politiske prioriteter, som kommer efter Finansloven, der helt entydigt vil kunne sætte en ambitiøs retning for Danmark.
