23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: En cadeau til anlægsbranchen

Stadig flere af de statslige vejprojekter er gennem årene afleveret til tiden og ikke mindst under budget.

Det får nu konkret betydning for kommende vejprojekter, fordi den såkaldte reserve til nye projekter bliver sænket fra 50 til 40 pct. under forundersøgelserne og fra 30 til 15 pct. i selve beslutningsgrundlaget.

Det gør det unægtelig billigere at anlægge nye veje. Men det er samtidig også en stor cadeau til anlægsentreprenørerne, fordi de er blevet langt bedre til at projektere og anlægge statens veje.

Det skyldes ikke mindst, at anlægsbranchen er blevet mere effektiv. Og som formanden for Dansk Infrastruktur, Jesper Arkil, påpeger i dagens avis, så er det ikke mindst som følge af de mangeårige investeringsplaner som den 10 år gamle Infrastrukturfond. Det gav nemlig længerevarende planer med mindre og større projekter.

Det er netop også derfor, at det er så vigtigt, at transportminister Benny Engelbrecht sammen med Folketingets partier snart får sat sig sammen og lavet en infrastrukturplan, der rækker eksempelvis 10 år frem i tiden. Og meget gerne i et bredt forlig.

For det giver netop anlægsvirksomhederne mulighed for at tilrettelægge deres forretning langt bedre.

Det gør dem ikke bare mere effektive, men giver dem også mulighed for at de kan udføre de statslige infrastrukturprojekter inden for budget og til tiden.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112