23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Besværlig vej til genbrug i byggeprojekter

Developere og byggebranchen ønsker at anvende genbrugsmaterialer som tegl, træ og glasaffald. Men krav til dokumentation for kvalitet og problemer med forsyningssikkerhed til byggepladsen kan stå i vejen

Byggeriet står for 35 pct. af al affald og udgør 20 pct. af Danmarks CO2-udledning. Det skal forbedres, mener byggebranchen - og en metode er at genanvende byggematerialer.

Men så længe branchen ikke kan være sikker på den rette kvalitet, og at materialerne kommer i de rigtige mængder - og til tiden - vil de store spillere i byggeriet formentlig tøve, siger Katrine Hauge Smith, seniorkonsulent i Teknologisk Instituts afdeling for Bygninger & Miljø.

- Tidselementet og dokumentation af sporbarheden er meget vigtigt. I byggeriet arbejder man med snævre tidsrammer og der er ikke råd til, at et projekt går i stå, fordi genbrugsmaterialerne ikke kommer. Og det kan være en hindring, at man ikke altid får dokumenteret kvaliteten af gammelt byggemateriale, som jo kan komme fra mange små nedrivninger, siger hun til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Hun fremhæver dog, at der er en tendens til at efterspørgslen på upcyclede byggematerialer stiger, og at der allerede findes løsninger i branchen. Store virksomheder som for eksempel Rockwool hjemtager eksempelvis gammel stenuld til genanvendelse.

Affaldsglas som fyldmateriale
Der mangler i det hele taget ikke vilje i branchen til at agere ressourceeffektivt. Som Licitationen skrev i går, har ejendomsudviklerne AG Gruppen og Nordic Real Estate Partners bygget boliger i Ørestaden med omfattende brug af genbrugs-tegl- og træ, samt genbrugsgulve.

Men også her var der frustrationer, når de patinerede materialer ikke ankom til tiden, eller der var for få af dem.

Lettere end stabilgrus
Men det afholder ikke arkitektvirksomheden Arkitema Architects fra at flytte genbrugstanken udendørs. De har netop brugt glasaffald som fyldmateriale i det såkaldte landskabsstrøg, ved Nexus CPH, der er det nye 4.000 kvm store domicil på Kalvebod Brygge for Banedanmark og Vejdirektoratet.

Delprojektleder Helena Høgenhav er glad for processen med at bruge glasgranulat af affaldsglas, til opbygning under belægninger og beplantning; godt hjulpet af anlægsgartneren Malmos og A. Enggaard som totalentreprenør.

- Det upcyclede glas har stor trykstyrke og kan komprimeres ligesom stabilgrus. Det virker godt ved store terrænforskelle som her. Og så vejer det langt mindre, og er lettere at arbejde med, siger Helena Høgenhav til Licitationen.

Undgår tidlig nedslidning
Da vi ringer til Søren Refsgaard, adm. direktør hos Dansk Celleglas ApS, starter han med at fortælle, at han har temmelig travlt, da han er i fuld gang med at redde planeten.

Hans virksomhed har leveret det knuste genbrugsglas, eller rettere: celleglas med kvarts, der ikke indeholder næring til skimmel, til Nexus-projektet.

- Det vejer kun en tiendedel af grus, så de udførende bliver heller ikke så nedslidte. Deres processer bliver lettere og der er mange penge at spare i mandetimer, siger han.

Søren Refsgaard betoner de mange fremtidige potentialer i materialet, der er CE-mærket, og kan bruges til noget nyt, når konstruktionerne, de indgår i, demonteres eller fjernes.

- Vi testede celleglas på en test-strækning sammen med Næstved Fjernvarme, der udskiftede det traditionelle grus omkring fjernvarmerørene med vores glasaffald. Forsøget viste, at varmetabet er op til 50 pct. lavere, så ved et gennemsnitligt varmetab kan besparelserne løbe op i et større millionbeløb, siger han.

At arbejde med et cirkulært koncept, som for eksempel med landskabet omkring Nexus-bygningen, er tegn på, at landskabsarkitekterne forstår potentialet i cirkulær økonomi, mener Susanne Grunkin, der er formand for foreningen Danske Landskabsarkitekter.

Ifølge hende fordi det har flere åbenlyse fordele og er bæredygtigt ansvarligt.

- I vores foreningen har vi etableret et nyt udvalget for cirkulær økonomi, som er et populært forum for udveksling af idéer til, hvordan landskabsarkitekturen - også inden for emnet genbrugsmaterialer - spiller en rolle i bæredygtigt byggeri, siger hun til Licitationen.

Nyttiggøre affald
Hos Dansk Byggeri konstaterer man, at byggebranchen er den største affaldsproducent i Danmark.

- Derfor er det nødvendigt at ændre proceduren i byggeriet. Vi skal fremme bæredygtigheden i vores ressourcevalg, og det kan vi gøre ved at nyttiggøre affaldet, så vi tænker det som en ressource, siger direktør Michael H. Nielsen hos Dansk Byggeri.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172