23948sdkhjf

Navnet forpligter: Jeppe Utzon i sin fars og farfars fodspor

Hans verdensberømte farfar, Jørn Utzon, lagde ikke fingrene imellem: Hvis du bliver arkitekt må du indstille dig på, at du aldrig bliver fuldt ud tilfreds med det færdige resultat. Men Jeppe Utzon valgt at dele sig professionelle liv mellem arkitektur og design. Det har han ikke fortrudt

Kreativiteten lyser ud af både manden og lokalerne.

I Københavns middelalderby, i Larsbjørnsstræde, holder Jeppe Utzon, 49 år, til. Tredje generations arkitekt og fjerde generations designer.

Men trods et efternavn, der udstråler stor arkitektur, udenlandske eventyr, verdensberømmelse, kvalitet og perfektionisme, er opgaverne ikke bare kommet dumpende af sig selv til Jørn Utzons barnebarn.

- Jeg blev færdig fra arkitektskolen, da jeg var 28 og tog som de fleste andre nogle lærerige år som ansat arkitekt. Det var først tre år senere, jeg fik min første egen opgave - en større villa opført på en smuk skråning midt i det Sydfynske landskab. Det blev starten på min egen tegnestue, selvom der var lige langt nok mellem opgaverne de første år, siger han.

Jeppe Utzon var 35, da han stod i spidsen for designet af byggeriet af den fynske bolig Æblehaven, hans bolig nr. 2, som du kan se fotos af her på siderne.

Derfra voksede det lige så stille. Men ikke med lynets hast. Måske fordi det faglige, og mødet med kunderne, tager tid. Hvis tingene skal være i orden.

Navnet som en fordel
Til gengæld har Jeppe Utzon aldrig været nødt til at sætte et større salgsarbejde i gang.

Det er ret forskelligt, hvordan kunderne finder frem til ham.

- Mit efternavn er bestemt ikke en ulempe - tak farfar - men oftest er jeg blevet anbefalet af en af mine tidligere kunder. Der er dog også mere overraskende måder. For eksempel har jeg flere gange oplevet, at kunder kommer til mig, fordi de har fundet et billede af et hus, de kan lide - men det er tegnet af en anden arkitekt. Lidt mærkeligt, at de så ikke bare tager kontakt til den arkitekt, men samtidigt har jeg også oplevet, at andre arkitekter har fået kunder, som har vist et af mine huse som eksempel. Så det går jo fint op alligevel, selvom det er lidt bagvendt, siger han.

Livskvalitet, ikke profit
Jeppe Utzon fortæller, at han godt kan lide at tegne enfamiliehuse, fordi det er noget helt særligt ved at arbejde så direkte med dem der skal bo i huset.

- Når jeg har været på større boligbyggerier, ved jeg meget lidt om dem der skal bo der. Måske ved jeg kun, at det er børnefamilier med op til tre børn og to biler. Men når jeg tegner huse til private, kan jeg arbejde meget mere specifikt og personligt med designet. Man lærer jo, at folk og familier er utroligt forskellige - og når man arbejder direkte med dem, kan man tegne det præcist til det liv, de gerne vil leve. Det er en meget inspirerende og spændende proces. Der er en frihed i at det kun er mig som arkitekt, og de, som skal bo i huset, der bestemmer. Og når det ikke er profit, men livskvalitet, der er i fokus.

Ville være som Cousteau
Men det begyndte et andet sted.

Utzon-stamtræet

Oldefar: Aage Oberg Utzon (1885 – 1970). Skibsingeniør. Aage Utzon arbejdede som ingeniør på Aalborg Værft og skabte sammen med Georg Berg og M.S.J. Hansen respekt om sit fag ved at udvikle den nøjsomt præciserede spidsgatter. Kapsejlere gik til Aage Utzon, som havde ry for at tegne de hurtigste spidsgattere. Var kendt for at beskrive sine både ned til mindste detalje i sine konstruktionstegninger.

Farfar: Jørn Utzon (1918 – 2008). Arkitekt, som i 2003 modtog Pritzker-prisen. Verdenskendt for at have tegnet Sydney Opera House, der er en af de mest kendte bygninger i verden. Da operahuset i 2007 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste, blev Utzon den anden person i verden, der har opnået denne ære i levende live.

Far: Jan Utzon (født 1944). Arkitekt. Bror til Kim og Lin Utzon. Af hovedværker er Skagen Odde Naturcenter, Paustians Hus (Betonelementprisen 1987; med Jørn, Kim og Lin Utzon), Musikhuset Esbjerg (Esbjerg Performing Arts Centre).Kilde: wikipedia

- Som helt ung ville jeg være havbiolog; jeg er jo vokset op med Jacques Cousteau i fjernsynet. Helt fra jeg var fem var det det eneste, jeg ville være. Alt handlede om havet og især dyrene i det. Men så fandt jeg ud af, at det at være havbiolog ikke var det samme som at være Cousteau. Jeg var 18 og midt gymnasiet - og det er nok lidt sent, at din naive barnedrøm brister. Men samtidigt blev det klart for mig, at det kreative betød meget for mig. Det havde jeg bare ikke opdaget før, fordi det altid havde været der, siger Jeppe Utzon.

Han kan huske, at hans farfar frarådede ham at blive arkitekt:

- Hans pointe var, at han selv aldrig havde lavet et hus, hvor han er 100 pct. tilfreds - og dertil meget få, der kom tæt på. På mange måder kan det sammenlignes med filmbranchen. Det er jo ikke én mands værk, selvom instruktøren står for en stor del af det. Der er en hær af andre, der hver har skabt en del af det færdige værk. Og jo flere, des sværere at styre præcist. På samme måde med arkitektur, siger Jeppe Utzon, der mener, at kreditlisten burde være meget længere end blot arkitektens navn.

- En anden ting er, at når det handler om æstetik, er der ikke noget facit - og det kan være meget frustrerende for nogle, siger Jeppe Utzon, og tilføjer, måske lidt overraskende, at han har været meget glad for det facit-baserede, matematik, for eksempel.

-Jeg har også programmeret en del og den form for kreativ tænkning kan jeg enormt godt lide, fordi den er så afsluttet; så har man lavet noget, der er helt færdigt. Det er perfekt i en anden og mere total grad.

Arkitektens grundvilkår
Jeppe Utzon er ret sikker på, at Jørn Utzon gerne så sit barnebarn blive arkitekt.

- Men han ville bare advare mig om, at det var en arkitekts grundvilkår. Men her mange år senere synes jeg stadig, det er virkelig sjovt. Men jeg kan godt lide at skifte skala, til designet. Jeg skifter jo fra en-familiehuse og nedad, hvor andre tegnestuer nok skifter fra en-familiehuse og opad.

Hvad er ambitionerne?
- Hvis man skal lave store opgaver, er man nødt til at bygge en tegnestue op til en vis størrelse. Og det har jeg aldrig haft så meget lyst til. For godt tre år siden fik jeg den franske arkitekt Camille Pincemin som partner. Vi har talt en del om hvor vi skal hen. Lige nu fylder arkitektur for meget. Vi har for mange byggeprojekter, og vil gerne ned og kun bygge tre-fire villaer om året, hvor vi har tid til virkelig at komme i dybden med detaljer og materialer. Plus et større byggeprojekt med jævne mellemrum. Og så lægge den anden halvdel af vores tid i produkt- og møbeldesign, siger Jeppe Utzon, der understreger, at begge er ret glade for at være en lille tegnestue.

- Det forhindrer os godt nok i at få fat på de helt store opgaver, men det er heller ikke den retning vi vil i. 

Hvordan ser du design i forhold til arkitektur?
- Jeg oplever en større formgivningsmæssig frihed i produkt- og møbeldesign. Udover at være mindre, så er det også en mere enkel opgave - typisk få materialer, én funktion og næsten ingen begrænsning på geometri. Og så kan man være langt mere præcis end med byggerier. Så det giver en dejlig kontrast til arkitekturen.

Hvordan bevarer du en vis kunstnerisk frihed, når du tegner?
- En af nøglerne er at vide lidt, men ikke for meget. Hvis man først sætter sig ind i alle regler, krav, ønsker og så videre, så kan det være svært at tænke og skabe frit. Man bliver hæmmet kreativt. Det er bedst hvis jeg kun har en lidt diffus ide om programmet - så kan jeg arbejde mest frit kunstnerisk. Og så har alle nok bestemt situation, hvor de tænker bedst; dem skal man huske at bruge. For mig er det i brusebad eller når jeg vasker op. Så det gør jeg en del - til stor glæde for min kæreste. ///

Læs mere om Jeppe Utzon:
Huset med de to ansigter - rustikt på ydersiden, luftigt indvendigt

Artiklen er en del af temaet arkbyg.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.156