23948sdkhjf

Aarhus Kommune vil asfaltere klimavenligt

Kommunen og Arkil gennemfører i denne uge det første forsøg i Danmark med en asfaltfræser, som kan reducere CO₂-udslippet ved asfaltarbejde med mindst 80 procent

En 50 ton tung asfaltfræser fra Tyskland er ankommet til Aarhus.

Maskinen kan ubesværet skrælle 15 cm gammel asfalt af, blande denne med bitumen, som er et middel, man bruger i asfalt samt cement, hvorefter det straks er klar til at blive lagt ud på ny.

Viser forsøget sig at være en succes, kan metoden spare mindst 80 pct. af et asfaltarbejdes normale CO2-udslip og samtidig speede arbejdet op, så bilister bliver generet i kortere tid.

- Teknologien har et kæmpe potentiale til både at skåne miljøet og effektivisere en central driftsopgave. Vi har set succesfulde tests andre steder i Europa og i USA, og derfor tøver vi ikke med at kaste os ud i forsøget som den første kommune i Danmark, siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø, i en pressemeddelelse.

Forsøg i Årslev
Det er på en cirka to km lang strækning på Silkeborgvej ved Hotel Årslev Kro, at forsøget finder sted. Arkil har dog allerede testet maskinen på et lukket anlæg i Hasselager.

- Det er en helt ny måde at arbejde på, og det kræver selvfølgelig, at vi øver os på de nye arbejdsgange. Vi glæder os til at komme i gang og tror på, at det kan blive starten på en helt ny måde at lave belægninger på i Danmark, siger Lars Kim Jørgensen, divisionsdirektør hos Arkil i pressemeddelelsen.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172