23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Esbjerg, Børkop og Rebild

REGION SYDDANMARK

ESBJERG

Grønne områder

Projekteringen af en række forbedringer af grønne områder i Østerbyen i Esbjerg kan sættes i gang. Det er først og fremmest Lergravsparken, der skal have et løft, men der bliver også gjort noget ved det grønne areal ved Finnehusene og den tidligere Sandgrav.

I Lergravsparken handler indsatsen blandt andet om toiletbygningen, stibelysning, en trappe ved Ribegade, en overdækket siddeplads ved siden af et nyt legeområde samt borde, bænke og bålplads.

Projekteringen vil ifølge planen blive udført her i september, mens selve anlægsarbejdet udføres næste år.

BØRKOP

Genbrugsplads

Genbrugspladsen i Børkop skal renoveres og samtidig opgraderes og fremtidssikres.

Natur- og Miljøudvalget i Vejle Kommune har besluttet at anbefale, at der arbejdes videre med en model, hvor budgetoverslaget lyder på 15,9 mio. kr. Denne model adskiller sig fra en dyrere model ved, at den nuværende mandskabsbygningen bevares og genbruges. Bygningen bliver dog renoveret og får ny facade, så den harmonerer med de øvrige nye bygninger på pladsen.

Udvalget godkendte samtidig projektering og økonomien i anlægsprojektet, så udbudsprocessen kan sættes i gang.

REGION NORDJYLLAND

REBILD

Renovering af broer

Rebild Byråd har frigivet 1,75 mio. kr. til renovering af tre broer.

Der er i Rebild Kommune 121 registrerede broer og bygværker langs det offentlige vejnet, og der er i indeværende år udført generaleftersyn på 40 af disse.

Arbejdet er udført af det rådgivende ingeniørfirma Cowi. Efter generaleftersynet har det været nødvendigt at udføre særeftersyn på fem bygværker, da der her var indikation på større skader af bygværker.

Det frigivne beløb bruges på reparation af de tre mest beskadigede broer; Suldrupvej, Over Bækken og Mastruplundvej.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|